Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2015 > 02-28 Dansk rekord af Mulbjerg – 16.76 meter!
Dansk rekord af Mulbjerg – 16.76 meter!
28. februar 2015 · Jeppe Weinreich
Trine Mulbjerg fik lørdag en perfekt optakt til EM-debuten i næste uge, da hun i Växjö lagde syv cm til sin egen danske rekord.
Den sidste formtest før EM i Prag kunne ikke have været mere perfekt for kuglestøder Trine Mulbjerg, da hun lørdag deltog i World Indoor Throwing i Växjö. Efter 15.98, 16.15 og 16.03 meter i de første tre stød fandt hun i fjerde omgang fuldtræfferen frem med 16.76 meter. Værsgo: Dansk rekord. At hendes niveau denne vinter har været det højeste nogensinde, blev understreget med 16.49 meter i sidste forsøg.
Dagens rekord er den tiende, som Trine har sat indendørs, men den første i Sparta-trøjen og med Carsten Bomme som personlig træner. Udendørs har hun forbedret den seks gange, men mistede den som bekendt til Maria Sløk Hansen i Randers sidste sommer.
Torsdag indledes EM-inde i Prag med kuglestødskvalifikation for kvinder kl. 16.30.
To bedstenoteringer
Dagens rekord var faktisk ikke den eneste i Växjö. To andre Sparta-kastere satte nemlig uofficielle danske rekorder (bedstenoteringer) i diskoskast indendørs. Kathrine Bebe nåede ud på 53.32 meter, mens Andreas Ellegaard kastede 53.13 meter. Sidstnævnte er "kun" U23-rekord. Joachim B. Olsen kastede nemlig i Idaho i 2001 58.65 meter.
World Indoor Throwing - Växjö (SWE) d. 28. februar 2015
Kuglestød kvinder
1. Trine Mulbjerg, DK-Sparta 16.76 meter DANSK REKORD
(15.98-16.15-16.03-16.76-X-16.49)
Trine Mulbjergs 16 danske rekorder
Indendørs
14.71m Østerbro 181210 (tangering)
14.82m Göteborg 120211
15.09m Skive 190211
15.25m Helsingør 260211
15.51m Växjö 130311
15.59m Østerbro 080212
15.77m Aarhus 160212
16.32m Malmø 250114
16.69m Skive 220214
16.76m Växjö 280215
Udendørs
15.46m Ostrava 140711
15.46m Odense 270811 (tangering)
15.50m Halle 190512
16.05m Halle 200512
16.15m Østerbro 210812
16.45m Goteborg 150613
(16.53m Maria Sløk Hansen Randers 070614)