Loading...

Nyheder 2015

Dansk 4. plads i CPC Loop Den Haag

11. marts 2015 · Jeppe Weinreich

Anna Holm Baumeister tog søndag i Den Haag 4. pladsen i ny personlig rekord 1:14,19.

Annaholm Eremi2014 KgashxDet kendte City-Pier-City Loop i Den Haag viste sig søndag igen som værende blandt de hurtigste halvmaratonløb i verden. Ud over supertider helt fremme resulterede det i et væld af personlige rekorder til de danske deltagere.

 
Flottest gjorde Anna Holm Baumeister (Viking) det hos kvinderne, hvor hun blev nr. 4 i 1.14,19 time. Det er ny personlig rekord og desuden en tid, som kun tre danske kvinder har gjort bedre på denne side af 2000 (nr. 11 på alle tiders). Den 27-årige bornholmer løb med ”negativ split” – altså hurtigere på den sidste halvdel af løbet – og fik dermed en fin formtest forud for det helt store mål: Hamborg Marathon d. 26. april.

Hos mændene hed den hurtigste dansker Nikolaj Bauer Andersen. Aarhus Fremad-løberen kom ind som nr. 39 i personlig rekord 1:09,26. Som årgang 1973 kunne han samtidig løbe med sejren i veteranklassen 40+. Det gjaldt også Claus Poulsen (Aarhus 1900), der vandt 50+ klassen.

CPC Loop Den Haag (NED) d. 8. marts 2015
Halvmaraton 21,0975 km

Kvinder
1. Maja Neuenschwander, Schweiz 1:11,08
4. Anna Holm Baumeister, Viking 1:14,19 time PR
9. Rikke Due Andersen, Team Hechmann 1:20,18 (nr. 1 +40) 

Mænd
1. Stanley Biwott, Kenya 59:20 min. – årsbedste i verden
2. Cyprina Kotut, Kenya 59:28 
3. Edwin Kiptoo, Kenya 59:35
39. Nikolaj Bauer Andersen, Aarhus Fremad 1:09,26 time PR (nr. 1 +40år)
55. Thomas Svare Ehlers, Sparta 1:11,18 PR
62. Peter Vestergaard Jensen, Sparta 1:11,36 PR 
64. Jonas Lyngholm, Køge Atletik 1:11,58 PR
81. Anders Rømer, Sparta 1:13,19 PR
94. Allan Lyngholm, Tejn IF 1:14,57 PR
95. Jacob Wæver Larsen, Sparta 1:15,01 PR
107. Claus Poulsen, Aarhus 1900 1:15,23 (nr.1 +50år)  
Alle resultater

Foto: Anna Holm Baumeister - her ved Eremitageløbet 2014. (Kim Gudmand)

© Copyright Dansk Atletik Forbund