Baneturneringen har fået et kraftigt ansigtsløft i form af en helt ny hjemmeside. Ændringen er dog ikke ren kosmetisk; selve konceptet er forbedret i kvalitet såvel som kvantitet.
Fra en runde i Allerød sidste år. (NS Foto)
Allerede den 22. april lyder startskuddet til den 1. runde på Skovdalen Stadion i Aalborg. Frem til og med d. 2. september bliver der afviklet 13. runder på Sjælland, Fyn og i Jylland – og måske kommer der flere runder til. Der er altså tale om en række stævner, hvor Baneturneringen står for at koordinere de forskellige løb på programmet. Hver runde har sin egen arrangør, og der er som sådan ikke tale om en turnering; det handler nemlig ikke om placering, men først og fremmest om tider og muligheden af at sætte personlig rekord. Derfor arbejdes der ved hvert stævne på at skaffe det rette pace i løbene.
12.500 kr. er der foreløbig samlet i en præmiepulje, som skal fordeles til de bedste resultater i fem udvalgte stævner, som er betegnet ”Grand Prix”. Lidt holdturnering bliver der dog over det i Allerød d. 12. maj (3. runde) og igen i Odense d. 16. august (10. runde). Her er der nemlig en Distance Medley Relay (1200-400-800-1600) på programmet.
Baneturneringen 2015 (foreløbigt program)
1. Aalborg, d. 22. april (Aalborg AM)
2. Viby, d. 1. maj (Aarhus 1900)
3. Allerød d. 12. maj (Blovstrød Løverne)
4. Østerbro d. 27. maj (KIF)
5. Bagsværd d. 9. juni (Bagsværd AC)
6. Aalborg d. 17. juni (Aalborg AM)
7. Frederiksberg d. 25. juni (FIF)
8. Aarhus d. 27. juni (AGF)
9. Helsingør d. 30. juli (HIF)
10. Odense d. 16. august (OA/OGF)
11. Aarhus d. 1. september (AGF)
12. Holbæk d. 1. september (Fremad Holbæk)
13. Aalborg d. 2. september (Aalborg AM)
Besøg turneringens nye hjemmeside
HER