Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2015 > 05-10 Thijs triumferer ved Lillebælt Halvmarathon
Thijs triumferer ved Lillebælt Halvmarathon
10. maj 2015 · Jeppe Weinreich
Sejr for andet år i træk til Thijs Nijhuis – og tilmed i PR og ny løbsrekord.
11.000 løbere og hurtigst af alle: Thijs Nijhuis. Lørdagens Lillebælt Halvmarathon blev et sandt triumftog for den 22-årige Viborg-løber. Med vindertiden 1:05,14 forbedrede han ikke bare løbsrekorden, men skar også ti sekunder af den personlige rekord fra New York 2013. Dermed vandt han den imødesete duel mod Henrik Them (Sparta), som kom ind på en 4. plads efter to engelske løbere i tiden 1:06,24.
Med tre kilometer igen sagde Thijs farvel til sin nærmeste konkurrent, engelske Ian Kimpton, der for to uger siden blev nr. 17 ved London Marathon. I mål var forspringet 12 sekunder.
”Jeg havde gode ben under hele løbet. Der var modvind på broen på vej tilbage, så der var lidt i krise, men generelt gik det super godt,” sagde Thijs bagefter til Fyns Stiftstidende. Samtidig erklærede han, at han næste år går efter hattricket. Sidste år vandt han nemlig også løbet, da det havde status af DM.
Næste store udfordring for Thijs bliver NM 10.000 meter i Aarhus d. 23. maj, hvor også Henrik Them er kommet på holdet efter afbud fra Lars Budolfsen.
Hos kvinderne blev det til engelsk dobbeltsejr, mens den i Danmark bosiddende kenyaner Sylvia Kiberenge (Køge Atletik) tog tredjepladsen.
Lillebælt Halvmarathon – Middelfart d. 9. maj 2015
Mænd
1. Thijs Nihuis, DK-Viborg AM 1:05,14 time PR & løbsrekord
2. Ian Kimpton, GBR 1:05,26
3. Ben Livesey, GBR 1:06,43
4. Henrik Them, DK-Sparta 1:06,48
6. Thorkild Sundstrup, DK-Aarhus Fremad 1:09,14
Kvinder
1. Jessie Sanzo, GBR 1:15,51 time
2. Eleanor David, GBR 1:17,36
3. Sylvia Kiberen, DK-Køge Atletik 1:18,52
4. Lone Balling, DK-Skive AM
Alle resultater