Loading...

Nyheder 2015

Fin tilmelding til DM Hold 12-15 år & junior

20. maj 2015 · Jeppe Weinreich

53 hold fordelt på 20 klubber er klar til de indledende runder i øst og vest, som afvikles den sidste weekend i maj.

Om bare ti dage tages der hul på årets holdturnering for ungdom, og som det var tilfældet i fjor, er der fin interesse for at være med. I Øst har ti klubber anmeldt i alt 27 hold, mens det i Vest er stort set det samme med hhv. 26 hold fra ti klubber.

DTU2014 KgashxFoto: Kim Gudmand

Konceptet er det samme som i de mange foregående sæsoner. Der dystes hos både drenge og piger i to klasser: 12-15 år og 16-19 år, og de tre bedste klubber fra hver landsdel går videre til finalen.

Aalborg og Sparta AM er arrangører af de to indledende runder, som afvikles på Skovdalen og Østerbro Stadion hhv. d. 30. og den 31. maj. Finalen afvikles den 12. september.

Se alle de tilmeldte hold HER

Skulle der ved en fejl eller forglemmelse mangle et hold, så skriv snarest til daf@dansk-atletik.dk

© Copyright Dansk Atletik Forbund