Fra matchen på Østerbro. Frederik Schou-Nielsen sæsondebuterer på 100 meteren med 10,97 sek. (-0,2). Lukas Bredo (Ballerup AK) sætter en stor PR med 11,09 sek. (Kim Gudmand)
DTU: Flotte resultater i øst og vest
01. juni 2015 · Jeppe Weinreich
Efter gode dyster i Aalborg og Østerbro lørdag og søndag ligger det nu fast, hvem deltagerne i finalen til september bliver. De til lejligheden fusionerede klubber Skive/Stoholm formåede at få alle fire hold videre – hvad Sparta og Aarhus 1900 knapt så overraskende også gjorde. Individuelt var der flere topresultater.
Trods omskifteligt og langtfra optimalt altetikvejr lykkedes det i weekenden at afvikle de to indledende matcher i årets DM Hold 12-15 år & Junior. Og både i Aalborg såvel som Østerbro blev der sat mange personlige rekorder.
Sparta vandt alle fire klasser søndag, mens Aarhus 1900 & Skive/Stoholm dagen inden ligeledes havde fået alle fire hold videre. I alt lykkedes det 12 klubber at få deres hold videre, bl.a. SAK77, der vandt drenge 12-15 år, samt Holte, som blev nr. 2 i samme klasse.
Sidstnævnte stod for et enkelt topresultat, da Tobias G. Larsen vandt 300 meteren i imponerende 35,51 sek. (DUR15). I samme årgang (2000) klemte Anna Mark Helwigh (Sparta) sig for første gang under ti minutter på 3000 meteren med 9:59,19 min.
Benjamin L. Vedel – 10,83 sek.
Lørdag på Skovdalen i Aalborg tog hjemmeholdet sejren i de to ældste klasser. Hos drengene var Benjamin L. Vedel ikke uventet topscorer. Mens han satte sæsonbedste på 400 meteren med 47,83 sek., så var hans PR på 100 meteren nok mere opsigtsvækkende: 10,83 sek. (+0,2)! 1000 point gav hans 400 meter – få point mere end Jonas Kløjgårds (1900) 2.11 meter i højdespring.
Flest point i både øst og vest scorede Vicky Dahl (Skive/Stoholm) med hele 1190 point for sine 55.81 meter i hammerkast (3kg).
Hvor finalen d. 12. september kommer til at finde sted, bliver afgjort inden længe. Idet årets DMU er på Sjælland (Hvidovre), bliver finalen sandsynligvis afviklet i Jylland.
DM Hold 12-15 år & Junior 2015 (indl.)
Aalborg, d. 30. maj - resultater & fotos
Østerbro, d. 31. maj - resultater -fotos: Kim Gudmand & M. Hyllested
Piger 12-15 år
VEST
1. Aalborg AM 8497 point
2. Skive/Stoholm 7222
3. Aarhus 1900 7097
Højeste individuelle score
- 1190p Vicky Dahl (Stoholm IF) - hammerkast 55.81m
ØST
1. Sparta 9409
2. Ballerup AK 8228
3. Bagsværd AC 7704
- 941p Mathilde Byrgesen (DELTA) - hammerkast 44.15m
Drenge 12-15 år
VEST
1. Silkeborg AK77 6911
2. Aarhus 1900 6681
3. Skive/Stoholm 6474
- 848p Oliver Bjørslev (Aalborg AM) - 3000m 9:14.91
ØST
1. Sparta 8722
2. Holte 7462
3. Greve 6599
- 1095p Tobias G. Larsen (Holte IF) - 300 meter 35,51s (DUR15)
Piger 16-19 år
VEST
1.Aabenraa IG 8542
2.Aarhus 1900 7366
3.Skive/Stoholm 7273
- 885p Liv Stæhr Rødtnes (1900) - 400 meter 59,51s
ØST
1. Sparta 9816
2. DELTA Slagelse 7965
3. Københanvs IF 6740
- 911p Rikke Andersen (Sparta) -højdespring 1.71m
Drenge 16-19 år
VEST
1.Aalborg AM 9239
2.Aarhus 1900 8181
3.Skive/Stoholm 7555
- 1000p Benjamin L. Vedel (AAM) - 400m 47,83s
ØST
1. Sparta 9611
2. Greve 8779
3. Ballerup AK 8640
- 919p Simon Traoré (Sparta) - 110m hæk 14,86s