Sara før starten i Paris forleden. (Jiro Mochizuki)
Smuk og suveræn sejr til Sara Slott
09. juli 2015 · Jeppe Weinreich
Med gårsdagens overbevisende sejr i 55,01 sek. har den nordiske rekordholder nu præsteret karrierens fem hurtigste tider i de seneste – fem - starter.
Talfikserede atletikfans kunne sikkert dvæle ved, at Sara Slott Petersens vindertid på 400 meter hæk torsdag aften i Lausanne var 1,02 sek. langsommere end løbet i Paris fire dage inden. Men man kunne også bare nyde en overbevisende og sjælden dansk sejr på en stor international scene. Smukt var det, da Sara Slott Petersen allerede på den første langside trak forbi sydafrikaneren Wenda Nel og bare øgede forspringet til hele 0,77 sek. Vindertiden 55,01 sek. er karrierens tredje hurtigste tid, kun overgået de to forudgående starter i Sopot og Paris. Tager man de to danske rekorder fra Geneve og Stara Zagora med, har hun i de seneste fem løb præsteret karrierens fem bedste tider.
- Se eller gense løbet fra Lausanne - klik HER
Sara Slott Petersens seks hurtigste løb
53,99s Paris 4. juli 2015 – NORDISK REKORD
54,79s Sopot 27. juni 2015
55,01s Lausanne 9. juli 2015
55,13s Stara Zagora 20. juni 2015
55,23s Geneve 6. juni 2015
55,68s Sopot 21. juli 2013
55,73s Aarhus 23. maj 2015
Nu venter der en lille pause fra konkurrencerne, inden Sara vender tilbage. Copenhagen Athletics Games onsdag d. 5. august, og weekenden efter Store DM (8.-9. aug.) på et nyt renoveret stadion i Aarhus, er plottet ind i kalenderen. To hjemlige atletikbegivenheder, som ikke kunne have fået en promovering end den, som Sara har stået for den seneste måned.
Diamond League – Lausanne d. 9. juli
400 meter hæk K
1. Sara Slott Petersen, DK-Aarhus 1900 55,01 sek.
2. Wenda Nel, Sydafrika 55,78 sek.
3. Lauren Wells, Australien 56,25 sek.
Samlet resultatliste (pdf)