Thijs videre til søndagens 5000-meter-finale
10. juli 2015 · Jeppe Weinreich
Endnu en dansk finaleplads blev fredag løbet hjem i Sydkorea. Til gengæld måtte Nick Ekelund-Arenander tage til takke med en sidsteplads i aftenens 400 meter finale. Tidligere på dagen løb Nick R. Jensen sig i semifinalen på 800 meter, mens der var dansk sæsonbedste i kvindernes spydkast.
Thijs Nijhuis sørgede fredag aften under varme og fugtige forhold i Sydkorea for endnu en dansk finaleplads i Gwangju. Det skete, da han kom ind som nr. 4 i det andet 5000 meter-heat i tiden 14:18,70 min. Med otte videre i heatet til søndagens finale var Viborg-løberens finaleplads ganske komfortabel.
To sidstepladser
Med en plads i 400 meter finalen havde Nick Ekelund–Arenander allerede indfriet forventningerne. I finalen måtte han se sig komme ind på sidstepladsen i tiden 46,53 sek.- godt et halvt sekund langsommere end i semifinalen.
Mere ventet var det, at Andreas Lommer ville få det meget svært. Fynboen kom da også ind som nr. 12 og sidst i finalen, der med en vindertid på 3:39,13 min. var langt mindre taktisk end det var tilfældet i Lommers indledende heat.
Nick R. Jensen løber sig i semifinale
I formiddagens konkurrencer lykkedes det Nick R. Jensen klare sig videre til semifinalen, da han i sit indledende heat på 800 meter kom ind som nr. 3 i 1:50,88 min. Og netop de tre første gik direkte videre. Svenskeren Johan Svensson, som førte de første 400 meter an i beskedne 55,63 sek., kom på 4. pladsen lige akkurat med på tid. Den altid gode mesterskabsløber fra Sparta er i lørdagens tre semifinaler havnet i det første heat med start kl. 10.20 dansk tid.
Længste spydkast i to år
Kl. 9.00 om morgenen lokal tid skulle Marie Vestergaard kaste spyd i gruppe A, og det gik fornemt. Den 24-årige kaster fra Aarhus 1900 fik i tredje omgang således spyddet ud på 51.33 meter – en forbedring på 11 cm af den PR, hun satte i Halle i maj måned. Det rakte til en 9. plads i gruppen, og derfor måtte højest tre kaste længere i den efterfølgende gruppe, om det skulle blive til overraskende finaleplads. Uheldigvis var der fire, som gjorde det, og derfor måtte Marie slutte på en 13. plads – sølle 42 cm fra en finaleplads. Hun kan dog trøste sig med, at kastet er det længste af en dansk kvinde i præcis to år. Grundet en vigtig eksamen var Marie ikke med i landskampen for nylig.
Odenses norske kaster, Andrea Enerstad Bolle, satte en flot PR med 53.23 meter og er dermed videre. Med Andreas Lommer og Simone Glads finalepladser har Odense Atletik således markeret sig flot.
Universiade - Gwangju d. 10. juli 2015
800 meter M indl.
Heat 4
1. Anton Kuliatin, RUS 1:50,49 min. Q
3. Nick R. Jensen, DEN 1:50,88 min. Q
Spydkast K kval.
1. Xiaowei Du, CHN 57.64 meter Q
13. Marie Vestergaard, DEN 51.33 meter PR
400 meter M finale
1. Luguelin Santos, DOM 44,91 sek.
2. Leaname Maotoanong, BOT 45,63 sek.
3. Jan Tesar, CZE 45,73 sek.
8. Nick Ekelund-Arenander, DEN 46,53 sek.
1500 meter M-finale
1. Aleksei Kharitonov, RUS 3:39,13 min.
2. Abdelali Razyn, MAR 3:39,20 min.
3. Staffan Ek, SWE 3:39,68 min.
12. Andreas Lommer, DEN 3:56,04 min.
5000 meter M - indl.
Heat 1
1. Hayle Ibrahimov, AZE 13:51,40 min. Q
11. Jeppe Harboe, DEN 14:52,83 min.
Heat 2
1. Keisuke Nakatani, JAP 14:16,60 min. Q
4. Thijs Nijhuis, DEN 14:18,70 min. Q
Alle resultater
Lørdag d. 10. juli
10.20 Nick R. Jensen - 800 meter semifinale (1)
11.30 Simone Glad – 5000 meter finale
13.20 Braun, Olsen, Strøm, Ekelund-Arenander - 4x400 meter indl.
(dansk tid)