Fra det historiske løb. Claus Børsen med briller som nr. 3 og sidst.
En danskers lille andel i den store historie
14. juli 2015 · Jeppe Weinreich
Den 14. juli 1965 stod Ron Clarke bag en af idrætshistoriens mest spektakulære verdensrekorder. Det skete i Oslo, hvor en dansk løber ved et tilfælde blev tildelt en rolle som statist. Hovedrolleindehaveren døde for nylig.
For fire uger siden døde den australske løber Ron Clarke, 78 år gammel. Med 17 verdensrekorder sat i perioden 1963-1968 var han sin tids største løber, og han kunne på sine lange Europa-turnéer – som bl.a. bragte ham forbi Aarhus, Østerbro, Skive og Herlufsholm - trække tusinder af tilskuere til. Ja, det var dengang.
Hans største løb var uden tvivl 10.000 meteren ved Bislett Games 1965, hvor han skar over 35 sekunder af sin egen verdensrekord, til fabelagtige 27:39,4 min. Det er i dag den 14. juli nøjagtig 50 år siden, og en dansk løber var såmænd med ved den lejlighed, nemlig Claus Børsen, som i dag nok mest er kendt for sit flittige arbejde med at holde veteranranglisterne ajour. For Claus står det historiske løb stadig skarpt i erindringen, så nyheden om Clarkes død satte selvsagt nogle tanker i gang.
”Det spektakulære ved løbet på Bislett var, at løbet først blev arrangeret i allersidste øjeblik, da Ron hellere ville løbe 10.000 m end den planlagte 5.000 meter. Men for at en evt. rekord kunne godkendes, krævedes det, at der var minimum tre deltagere til start. Det lykkedes at overtale en irsk maratonløber til at stille op, og på mystisk vis fik jeg tilbudt at være med som tredje mand. Jeg sagde med det samme ja tak, da jeg aldrig tidligere havde løbet for så mange mennesker, som der kunne være på et fyldt Bislett Stadion,” fortæller Claus Børsen, der ligesom Clarke havde sin bedste sæson i 1965, hvor han bl.a. vandt Kongepokalen.
Opvarmningsfaciliteterne på Bislett, der ligger klemt inde i et bebygget område i Oslo by, var de dårligste, som Claus Børsen havde været udsat for, men det påvirkede på ingen måde Clarke.
”Helt upåvirket af den dårlige optakt lagde han ud med en første omgang på 65 sek. Dette var for stærkt for mig, så jeg slap følgeskabet allerede her, mens ireren holdt ca. 1 km. Imens kværnede Ron Clarke videre til akkompagnement af speakerens annoncering af mellemtider, hvor afstanden til den gamle rekord øgedes omgang for omgang.”
Overhalet med to omgange
Med en personlig rekord på den forkerte side af de 31 minutter blev den enlige dansker hurtigt overhalet med en omgang. Da det skete anden gang, fik Børsen lyst til at agere midt i den atletikhistorie, som var i gang med at blive skrevet.
”Jeg fik lyst til rigtigt at fornemme farten og gik derfor frem og trak en omgang på ca. 67 sekunder, mens folk på tilskuerpladserne begyndte at heppe og huje. Men så fik jeg pludselig kolde fødder, for hvad nu, hvis rekorden ikke kunne anerkendes på grund af ulovligt pace?” lyder det retorisk fra Børsen her 50 år efter.
Men rekorden blev anerkendt, og med 36,2 sekunder var der tale om historiens største rekordforbedring. En rekord i rekorderne, som med ret stor sikkerhed aldrig bliver slået.
Og den gode Claus Børsen, ja han kom i mål i personlig rekord 31:03,2 min. – slået med 2½ omgang.
”Clarke stod ved målstregen og klappede, da jeg nåede i mål. En fantastisk fornemmelse at være med her og ubetinget min karrieres største oplevelse som løber,” lyder det fra Børsen, der trods sin rolle som statist ikke blev glemt af eftertiden.
Fortiden dukker op
”40 år senere modtog jeg en mail fra en australsk journalist, der ville skrive en større artikel om Clarkes verdensrekorder. Via en tysk mellemmand på træningsophold i Australien fik man opsnuset, at en dansker havde været med i det spektakulære løb, og han ville gerne kende lidt mere til baggrunden for min deltagelse. Det hele mundede ud i en helsides artikel i sportsmagasinet "The Age", som jeg senere fik tilsendt pr. rørpost. Den hænger nu indrammet på mit værelse som et uforglemmeligt minde.”
For to uger siden – efter ti års tavshed - modtog Claus så en mail fra samme journalist, der overbragte den vemodige nyhed om Clarkes død.
--------
Ron Clarke f. 21/2-1937 – d. 17. juni 2015
Trods sine mange verdensrekorder vandt Clarke aldrig nogen stor titel. OL-bronze i Tokyo 1964 samt fire sølv ved Commonwealth Games blev det til. Siden blev han af mange opfattet som ”den største løber, der aldrig vandt OL-guld”. Dén kategori kom en vis Wilson Kipketer senere til at høre til i.
Ron Clarkes løb i Danmark
Skive 8/7-1970 3000 meter 8:03,2min.
Aarhus 14/7-1969 5000 meter 13:38,8 min.
København 26/6-1969 3000 meter 7:56,2 min.
Herlufsholm 24/6-1969 3000 meter 7:59,2 min.
Skive 20/6-1969 5000 meter 13:39,6 min.
Aarhus 9/8-1968 3000 meter 7:48,4 min.
(vinder i alle løb, med undtagelse af det sidste i Skive, hvor han blev 2’er)
(Kilde: Association of Road Racing Statisticians)