Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2015 > 07-14 EMU23 medaljeoversigt
Tre nordiske løber i tæt kamp om medaljer på kvindernes 400 meter hæk. (DECA Text&Bild)
Dobbelt så godt som det hidtil bedste
14. juli 2015 · Jeppe Weinreich
De danske atleter leverede suverænt den bedste indsats i mesterskabets 18 år lange historie.
De færreste, som fulgte konkurrencerne fra Tallinn, kan være i tvivl om, at der var tale om et stærkt opmuntrende mesterskab for dansk vedkommende. Ikke mindst søndag, hvor de første medaljer kom på bordet, og en senior- såvel som en U23-rekord så dagens lys.
Med to medaljer var dansk atletiks udbytte faktisk større end Finlands, der kun fik én medalje, nemlig den af sølv som Jussi Kanervo vandt på 400 meter hæk foran Nicolai Hartling, mens Norge slet ikke kom på skamlen, selv om det var tæt på med to 4. pladser. Sveriges mænd fik heller ikke hentet noget metal. Svenskerne ender dog øverst i Norden takket være dobbeltsejr i kvindernes stangspring og Elisa Malmbergs overraskende sejr over Stina Troest på den lange hæk.
Nr. 22 i Europa
Det mest retfærdige billede, trods alt, får man ved at se på top-8 placeringerne. 38 af de 46 deltagende nationer formåede at få mindst én atlet blandt de otte bedste, og i den statistik slutter Danmark som nr. 22 – efter de tre andre nordiske lande. - se den HER
En 22. plads er tilmed bedre end den 23. plads, som atletiklandsholdet indtager i Europa efter den overraskende sejr i Bulgarien for tre uger siden.
Ser man på, hvordan dansk atletik har klaret sig ved de tidligere U23-mesterskaber siden de første i 1997, så er forskellen til at tage og føle på. Det samlede medaljeudbytte over årene blev således bragt fra fire og op til seks medaljer. Og den hidtil højeste (top-8) pointscore på 10 point – i både 1997 og 2009 – blev i dén grad overgået med 22 point.
Et endnu bedre resultat om to år?
Om to år er Bydgoszcz vært for EM-U23, og her kan de to længdespringsfinalister Martha Traoré og Benjamin Gabrielsen – foruden sprinter Morten D. Madsen – være med igen, mens det stærke hold til denne uges Junior-EM til den tid vil være aktuelle.
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | Point i alt | |
Turku 1997 | 1 | 2 | 10 | ||||||
Goteborg 1999 | 1 | 7 | |||||||
Amsterdam 2001 | 0 | ||||||||
Bydgoszcz 2003 | 1 | 1 | |||||||
Erfurt 2005 | 0 | ||||||||
Debrecen 2007 | 1 | 3 | |||||||
Kaunas 2009 | 1 | 1 | 10 | ||||||
Ostrava 2011 | 1 | 1 | |||||||
Tampere 2013 | 1 | 6 | |||||||
Tallinn 2015 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 22 |
(en 1. plads giver 8 point, en 2.plads 7 point og så fremdeles)