(foto: Lars Møller)
Copenhagen Half kan bane vej til VM-deltagelse for de bedste danskere
03. august 2015 · Jeppe Weinreich
Den 30. september udtager DAF en bruttotrup på 16 løbere til VM Halvmaraton i Cardiff (26/3 2016). De fem hurtigste mænd og kvinder ved DM/Copenhagen Half Marathon er sikre på en plads i truppen.
Inden VM Halvmaraton kom til København sidste år, fyldte mesterskabet ikke så meget i manges bevidsthed. Men det har ændret sig, og når VM næste år den 26. marts skydes i gang i Cardiff, vil det sandsynligvis blive med fuldt hold fra dansk side, hvilket vil sige fem mænd og fem kvinder.
Og hvem skal med på dét hold? Det vil det kommende halve års tid vise. Den 30. september udtages der nemlig en bruttotrup på 16 løbere, og udtagelsen af ti af dem vil ske på baggrund af det store Copenhagen Half Marathon (13/9), som i år har status af DM.
Læs mere om udtagelseskriterierne - klik HER