Hvem er Årets Leder?
11. august 2015 · Jeppe Weinreich
Igen i år skal der uddeles priser til en leder, en forening og en arrangør. Og du kan være med til at bestemme, hvem der i sidste ende løber med prisen.
I fjor hed vinderne Morten Larsen (Årets Leder), Greve Atletik (Årets Forening) og Dansk Atletik Forbund (Årets Arrangør). Ved Årsfesten i Strib d. 3. oktober skal der igen findes nogle prismodtagere, og alle kan sende forslag ind.
Så hvis du synes, at der er nogen, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats, stået for et spektakulært arrangement eller udmærket sig på anden vis, så send dit svar med en begrundelse til daf@dansk-atletik.dk inden d. 20. august.