Fra NM-U20 i Växjö 2012. (DECA Text&Bild)
Dansk/islandsk trup er udtaget
20. august 2015 · Jeppe Weinreich
Den endelige danske trup til den traditionsrige juniorlandskamp foreligger nu. Med på holdet er to af medaljevinderne fra Junior-EM.
Mens VM i atletik d. 29.-30. august går ind i den sidste weekend, gør de bedste danske juniorer sig klar til den årlige nordiske juniorlandskamp, som i år finder sted i Espoo ved Helsingfors. Som det har været tilfældet nu i mange år, stiller Danmark et fælles hold med Island. I enkelte øvelser, hvor Island ikke har en kvalificeret udøver, vil der være to danske atleter med. De to 4x100 meter hold er ligeledes rent danske, som det vil fremgå af nedenstående liste.
Dansk atletik har to medaljevindere med fra det succesrige Junior-EM, nemlig Jonas Kløjgård (1900) i højdespring og Anna Emilie Møller (Blovstrød) på 5000 meter. At der er tale om et ungt hold, understreges også af, at der er hele seks deltagere fra Ungdoms-VM med. Talenter, som altså fortsat kan være med som juniorer de næste to sæsoner.
(hent holdopstillingen som pdf - klik HER)
Uden for holdkampen stiller Danmark med følgende 2 kapgængere:
Andreas Wollmer Nielsen (1900) og Rebecca Heegaard Nielsen (Ballerup AK).
Holdledere på turen er Annette Nørgård Jensen og Morten Larsen.