Loading...

Et ældre foto af Wolf - fra NM-U23 i Göteborg i 2000. (DECA Text&Bild)

DM Kastemangekamp – Esbjerg d. 19.-20. sep.

Torben Wolf kan tage sin 17. titel

17. september 2015 · Jeppe Weinreich

Den alsidige Esbjerg-kaster kan lørdag på hjemmebane udbygge sin imponerende samling af titler, mens Maria Sløk Hansen er stor favorit hos kvinderne.

16 DM-guld i kastemangekamp på 18 år. Så mange titler er det efterhånden blevet til for 37-årige Torben Wolf. Lørdag er der DM på hans hjemmebane i Esbjerg, og så må det vise sig, om han stadig kan holde konkurrenterne bag sig. Ved DM i fjor i Hvidovre vandt han med 112 point ned til klubkammeraten Brian Nielsen, som er med igen i år.

Det var netop ved DM i fjor, at Maria Sløk Hansen (Hvidovre AM) satte sin gældende danske rekord hos kvinderne med 3877 point. Sløk er naturligvis med  og gælder da også som en klar favorit.

Der dystes også om DM-titler i ungdomsklasserne, mens veteranerne søndag samme sted afgør deres mesterskab.

DM Mangekamp – Esbjerg d. 19.-20. september 2015
Mere info – klik HER

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund