Doping i Rusland
09. november 2015 · Jakob Larsen
WADA’s undersøgelseskommission har i dag offentliggjort rapport om doping i russisk atletik.
Dansk Atletik Forbund vil gerne bifalde WADA’s undersøgelseskommission for et banebrydende arbejde.
Vi skal nu studere den samlede rapport grundigt, men vil dog gerne tilkendegive, at DAF er tilhænger af udelukkelser af nationer, som ikke lever op til antidoping kodekset.
I forlængelse af IAAF’s tilkendegivelse om, at IAAF’s Council vil drøfte anbefalingen om sanktioner mod Rusland, agter DAF at afvente udfaldet af dette, inden videre beslutninger angående international atletik tages i DAF.