Fra kvindernes A-heat ved Nordic 10000m Challenge i Aarhus 2015. (Kim Gudmand)
Nordisk mesterskab kommer til Allerød
19. november 2015 · Jeppe Weinreich
Den 14. maj 2016 står DAF & Blovstrød Løverne for Nordic 10000m Challenge, som DM 10.000 meter også bliver en del af.
I august 2013 dannede Skovvang Stadion i Allerød ramme om DM 10.000 meter. Det bliver også tilfældet den 14. maj næste år, men denne gang bliver der tale om en mindre opgradering, eftersom NM på samme distance samtidig bliver afviklet. Det sker med Dansk Atletik Forbund og Blovstrød Løverne som arrangører.
Den første udgave af Nordic 10000m Challenge blev afholdt i 1998 med sejr hos mændene ved Dennis Jensen. Den 23. maj i år var det så Abdi Hakin Ulad, der i Aarhus sikrede dansk atletik den første titel hos mændene i over ti år.
NM 10000 meter er tidligere blevet afholdt i Danmark i:
1999 Aarhus
2003 Østerbro
2008 Glostrup
2012 Østerbro
2015 Aarhus