Loading...

Festligt så det ud på Østerbro. (foto: Sparta AM)

Nytårsløb

Festligt farvel med eliten i front

01. januar 2016 · Jeppe Weinreich

Traditionen tro blev der på årets sidste dag afholdt nytårsløb over hele landet, og mens det for de fleste bare var et festligt farvel til motionsåret 2015, så blev der løbet stærkt helt fremme.

Med godt 6.000 løbere på plads kunne Änglamark Nytårsløb på årets sidste dag sætte en ny deltagerrekord. Det var ikke kun en masse motionsløbere, som var mødt op på Østerbro; også eliten benyttede dagen til at hive en sidste sejr hjem. Det gjaldt bl.a. Anna Emilie Møller (Blovstrød), der vandt 5 kilometeren i flotte 16:58 min. *

Profiler som Henrik Them, Lars Budolfsen, Maria Larsen m.fl. kunne ligeledes tage til nytårsfest med en sejr i bagagen.

Bueno og Alm sejrer i Aarhus
I Aarhus fandt fjerde og sidste runde af Nytårscup’en sted, og her var det også med kendte navne i front. Således tog Andreas Bueno (1900) sejren på mændenes 5 km, mens verdensmesteren i orienteringsløb, Maja Alm (AGF), vandt hos kvinderne.

Maratonløberen Jesper Faurschou er som bekendt fra Herning, og han var naturligvis på plads i byen til landets mest traditionsrige løb af slagsen: Sydbank Nytårsløbet, hvor halvmaratondistancen er eneste valgmulighed. Faurschous vindertid blev 1:10,15 time, mens der var god bredde med de første ti herrer under de 1:15,00 time.

Hurtigste tider i Odense
De hurtigste 5 km-tider skulle man dog til Odense for at finde. Her afviklede arrangørerne af H.C. Andersen Marathon for 17. gang deres nytårsløb, og hos herrerne vandt Abdi Hakin Ulad (Hvidovre AM) 5 km i 15:04 min., mens lokalfavoritten Simone Glad (AGF) hos kvinderne kom i mål i stærke 16:47 min. (se TV2 Fyns indslag HER)

Udvalgte resultater

Änglamark Nytårsløb, Østerbro
5 km M
Michael Nielsen, Sparta 15.36 min.
5 km K
Anna Emilie Møller, Blovstrød Løverne 16.58 min. *

* Rettelse: Møllers tid er ikke - som først angivet her på siden - dansk bedstenotering i U20 og U23, idet Änglamark Nytårsløb ikke er certificeret.

10 km M
Steffen Falch Larsen, Blovstrød Løverne 31.49
10 km K
Maria Sig Møller, Sparta 36.16

21,1 km M
Michael Jeppesen, Sparta 1.11.28
21,1 km K
Sarah Erbs Ledet (Degnemoseløberen) 1.25.16

5 km M (2. start)
Henrik Them, Sparta 15.49
5 km K
Maria Larsen, KIF 17.44
10 km M
Lars Budolfsen, Sparta 31.28

Nytårscup (4. runde), Aarhus
5 km M
1.Andreas Bueno, Aarhus 1900 15:26
2.Michael Johnsen, Randers Freja 15:28
3.Mikkel Kleis, AGF 15.31
5 km K
Maja Alm, AGF 17:23 min.

10 km M
Jacob Ø.Markussen, Aarhus 1900 31:16
10 km K
Zenia Mogensen, AGF 38:08

Nytårsløbet, Odense
5 km M
1. Abdi Hakin Ulad, Hvidovre AM 15:04
2. Andreas Lommer, OA/OGF 15.14
5 km K
1. Simone Glad, OA/OGF 16:47
2. Louise Laursen, AGF 18:06
3. Dorthea Jørgensen, Kolding KFUM 18:07

Sydbank Nytårsløbet, Herning
21,1 km M
1. Jesper Faurschou, Herning LK 1:10,15
2. Anders Vsterbæk, Esbjerg AM 1:11,38
3. Thomas Esbensen, Herning LK 1:11,58

1. Lone Balling, Skive AM 1:21,52
2. Mia Sørensen, Vejle IF 1:23,43
3. Lotte G. Andersen, Holstebro LK 1:23,55

Champagnegaloppen, Køge
10 km M
Jonas Lyngholm, Køge Atletik 33:23
10 km K
Sylvia Kiberenge, Køge Atletik 34:18

© Copyright Dansk Atletik Forbund