Loading...

Jacob Markussen skifter til Tom Wade, der løber guldet hjem for Aarhus 1900 ved DM Holdcross i Bernstorffsparken sidste år. (arkivfoto: Kim Gudmand)

Cross Challenge 2015-16

Vigtig info om DM 3x4 km stafetløb

12. januar 2016 · Jeppe Weinreich

Der kæmpes om medaljer i ALLE klasser, når DM 3x4 km stafetløb afvikles i Esbjerg d. 31. januar.

I mange år er der ved DM Kort Cross også blevet uddelt medaljer i holdkonkurrencen. Dét koncept blev ændret i fjor, hvor DM 3x4 km stafet (holdcross) dagen efter DM Lang Cross erstattede holdkonkurrencen på den korte distance. Sådan bliver det også i år, hvor stafetten ligger søndag d. 31. januar i Esbjerg – dagen efter at DM Lang Cross er blevet afviklet samme sted.

Til forskel fra i fjor vil alle klasser indgå i DM-konkurrencen.


Specielt om 4. runde – DM 3x4 km stafetløb

  • Der er DM stafethold for alle aldersklasser dvs. 14-15 år, 16-17 år, 18-19 år, 20-22 år, senior og veteranklasserne 30-34 år, 35-39 års osv.).
  • Cross Challenge har de sædvanlige 3 klasser: Junior, Senior og Veteraner.lle ungdoms DM-hold tæller i juniorklassen og alle veteran DM-hold over fra 40 år tæller i veteranklassen.
  • For 16-17 år, 18-19 år og 20-22 år kan yngre løbere indgå på DM-hold i en ældre klasse, hvis det er nødvendig for at kunne stille hold.
  • De individuelle tider tæller til den individuelle konkurrence i Cross Challenge.


Ved DM Kort Cross i Aarhus d. 19. marts kæmpes der således kun om medaljer individuelt.

Cross Challenge hjemmeside

© Copyright Dansk Atletik Forbund