Her er du: Forside > Nyheder > Nyheder 2016 > 02-03 Medlemsregistrering
Fik din klub indberettet medlemstallene?
03. februar 2016 · DAF
Fristen for medlemsindberetning til det Centrale Foreningsregister udløb den 31. januar.
De fleste foreninger har allerede gjort det, men efter gennemgang af de indberettede tal har det vist sig, at enkelte endnu ikke har fået dem registreret. Det er vigtigt at få det gjort, bl.a. med henblik på tilskudsordninger.
Indberetning skal ske til DIF, DGI og Firmaidrættens fælles medlemsportal, Centralt ForeningsRegister (CFR), som det har været tilfældet siden 2013. Læs mere på adressen www.medlemstal.dk.
Den fælles medlemsportal blev udviklet for at gøre registreringen lettere for foreningerne - især de foreninger, som er medlem af flere idrætsorganisationer og dermed skulle registrere på forskellig vis til forskellige organisationer. Med indførelsen af CFR ensrettede de tre organisationer deres registreringsregler, så de alle kan trække informationer fra CFR.