Smid tøjet og løb 5 km til fordel for Røde Kors' hjælpearbejde
09. februar 2016 · Henriette Leth Nielsen
FIF, Aarhus1900 og Røde Kors arrangerer Smid Tøjet Løbet i Århus lørdag 16. og i København søndag 17. april.
Alle, der er friske på at støtte Røde Kors’ hjælpearbejde og samtidig være med til en helt ny løbeevent i København eller Århus, har nu mulighed for at slå to fluer med ét smæk.
Som en del af den årlige Smid Tøjet-kampagne, afholder Røde Kors nemlig Smid Tøjet Løbet, der giver den enkelte løber mulighed for at gøre noget godt for sig selv - og samtidig gøre noget godt for mange af de mennesker, der har brug for hjælp – både herhjemme og ude i verden.
Reglerne for Smid Tøjet Løbet er simple:
Inden løbet skydes i gang, vil der være fælles opvarmning, så alle kan blive varme og klar til turen. Vi er garant for en sjov oplevelse.
Al slags tøj kan bruges
Røde Kors sørger for, at løbernes aflagte tøj bliver genbrugt, så det bliver til mest mulig hjælp.
"Vi ved, der er masser af tøj i skabene, som i stedet for at samle støv kan doneres til Røde Kors. Tøjet omsætter vi til penge, som kan hjælpe mennesker i nød - hvad enten det drejer sig om sårbare i verdens brændpunkter eller her i Danmark. Sidste år var der en enorm opbakning til kampagnen, og vi håber at kunne indsamle mindst ligeså meget tøj i år," siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
Det gode og brugbare tøj bliver enten givet væk eller solgt i genbrugsbutikkerne over hele landet. Tøj, som ikke sælges i butikkerne, bliver solgt til udlandet enten som beklædning eller som råmateriale til tekstilfibre. Tøj, der sælges i butikkerne, har en højere værdi end det slidte tøj, som ender med at blive genbrugt som tekstilfibre, men alt tøj kan bruges og hjælper mennesker i nød.
Tilmelding og yderligere information
Smid Tøjet Løbet afholdes i Aarhus lørdag 16. april og i København søndag 17. april i samarbejde med Bevæg dig for livet - Løb, Aarhus1900 og Frederiksberg Idrætsforening. I Aarhus er der start og mål ved Godsbanen, mens der i København er start og mål ved Langeliniepavillonen. Det koster 250 kr. at deltage, og al indtægt går til Røde Kors’ hjælpearbejde. Læs mere og tilmeld dig her.
”Smid Tøjet Danmark” er et partnerskab mellem TV 2, Coop og Røde Kors og favner de tre parters ønske om i højere grad at inspirere og understøtte det folkelige engagement i at hjælpe verdens ud-satte. Du kan aflevere dit brugte tøj til Røde Kors hele året og i Coop´s butikker fra den 11. – 23. april 2016