Loading...

Skole OL

Træningsmateriale til folkeskolens største online-undervisningsforlag udviklet af Skole OL

15. marts 2016 · Henriette Leth Nielsen

Udover at arrangere landets største atletikstævne for børn, kan Skole OL-arrangørerne bryste sig af at levere undervisningsmateriale til folkeskolens mellemtrin på det såkaldte Clio, der er Danmarks største online-læringsforlag.

Clio-forlaget har netop udgivet en idrætsportal til folkeskolens mellemtrin og såvel tekster som øvrigt træningsmateriale på denne interaktive læringsplatform er udviklet i samarbejde med Skole OL. Materialet understøttes af klare læringsmål, som hjælper lærere og elever til at opnå videns- og kompetencemål indenfor de forenklede fælles mål.

"Det er og har været en spændende opgave. For vores viden og erfaring kanaliseres jo direkte ud til vores allervigtigste samarbejdespartrnere, nemlig landets idrætslærere, der skal undervise og motivere børn til atletik. Vi håber, at samarbejdet med Clio vil medvirke til, at endnu flere idrætslærere og elever bliver opmærksomme på Skole OL og får lyst til at deltage," fortæller Skole OL-udviklingskonsulent, Katrine Gribel Vorum.

Se undervisningsmaterialet her.

© Copyright Dansk Atletik Forbund