Loading...

Foto: Hasse Sjögren/DECA Text&Bild

VM-inde

Martinsen slutter sidst i skrap semifinale

21. marts 2016 · Jeppe Weinreich

Trods 7,75 sek. måtte Andreas Martinsen søndag tage til takke med sidstepladsen i sit semifinaleheat på 60 meter hæk. Samlet endte han med den 13. hurtigste tid af alle.

7,74 i går og 7,75 sekunder i semifinalen søndag. Med karrierens hhv. 3. og 4. bedste tid leverede Andreas Martinsen varen i sin VM-debut på 60 meter hæk. Trods den minimale forskel i de to resultater var Martinsen dog søndag langt fra gårsdagens euforiske tilstand. Han sluttede nemlig sidst i sit semifinaleheat. Heatet viste sig at være det klart stærkeste, og samlet kunne 1900-løberen på sin tid slå tre af konkurrenterne fra det første heat og dermed tage hjem fra Portland som den 13. bedste.

Martinsen kom knap så godt fra start som i går, og i det skrappe felt var det nærmest en umulig opgave at hente ind på nogen. En finaleplads havde krævet, at han havde kappet 0,04 sek. af sin danske rekord.

Jamaicaneren Omar McLeod, som vandt begge af heat med dansk deltagelse, sluttede også med at vinde finalen et par timer senere med 7,41 sek.

VM-inde – Portland d. 20. marts 2016
60 meter hæk
Semifinale heat 2
1. Omar McLeod, Jamaica 7,52 sek. Q
2. Dimitri Bascou, Frankrig 7,63 sek. Q
3. Balázs Baji, Ungarn 7,64 sek. Q
4. Spencer Adams, USA 7,65 sek. Q
8. Andreas Martinsen, Danmark 7,75 sek.
Alle resultater

Med søndagens resultat har Andreas Martinsen i løbet af den seneste måneds tid præsteret fire af karrierens fem hurtigste tider:
7,69 sek. – Bærum 210216
7,73 sek. – EM Prag 060315
7,74 sek. – VM Portland 190316
7,75 sek. – VM Portland 200316
7,79 sek. – DM Skive 270216

© Copyright Dansk Atletik Forbund