Loading...

VM Halvmaraton 2016 i Cardiff

Kipsang Kamworor vinder guld, Karoki Muchiri vinder sølv og Louise Batting sætter PR

26. marts 2016 · Henriette Leth Nielsen

Dagens to hurtigste løbere er begge fra Kenya og har begge vundet guld i København.

Geoffrey Kipsang Kamworor vandt både VM Halvmaraton 2016 i Cardiff (59:10) og VM Halvmaraton 2014 i København (59:08).

Vinderen af Copenhagen Half Marathon 2015, Bedan Karoki Muchiri, blev nummer 2 til dagens VM Halvmaraton i Cardiff i tiden 59:36. Ved målstregen påskelørdag sagde den 25-årige kenyaner, at han håbede at løbe Cph Half igen - hør interviewet her.

På tredjepladsen kom Mo Farah i mål efter 59:59 - og efter et hav af klapsalver, tilråb og fanskilte med "GO, MO" langs den 21,0975 km lange rute gennem en våd og blæsende påskelørdag i Cardiff. 

De danske mænd klarede sig således til VM Halvmaraton i Cardiff:

(49) Lars Budolfsen: 1:06:28 
(60) Jesper Faurschou: 1:06:53
(64) Thijs Nijhuis: 1: 07:44

Dagens tre hurtigste kvinder er alle tre fra Kenya og kom i mål med følgende tider:

(1) Peres Jechirchir: 1:07:31
(2) Cynthia Jerotich Limo: 1:07:34
(3) Mary Wacera Ngugi: 1:07:54

Louise Langelund Batting var eneste danske kvinde og satte PR med tiden 1:15:41. Louise kom i mål som nr. 55. Se interview med Louise her.

Se de samlede resultatliste for mænd her og for kvinder her.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund