Loading...

Anne Kirstine Jensen løfter vægten i vejret efter endnu en sejr. (Kirsten Eskildsen-Møller)

EM-inde Masters

De danske masters hentede 17 medaljer i Ancona

04. april 2016 · Jeppe Weinreich

Med fire guld og én sølv blev Anne Kirstine Jensen (+60) den helt store medaljesluger ved det netop afviklede EM-inde i Ancona.

Med fire guldmedaljer var Anne Kirstine Jensen fra Aalborg AM stærkt medvirkende til, at det danske Masters team ved det netop afsluttede indendørs EM kunne slutte som 15. bedste nation. Anne – født 1954 – endte øverst på skamlen i diskos-, spyd-, vægt- og hammerkast. Kun i kuglestød måtte hun se sig besejret – med sølle 12 cm af en tysker.

I alt kunne dansk atletik drage fra Ancona med seks titler i bagagen, hvilket i det samlede medaljeregnskab (hvor nationerne rangeres efter flest guld) placerede dem som en flot nr. 15 – én plads efter Sverige, men syv pladser foran Norge.

De to andre titler blev begge hentet hjem i diskoskast. Tom O. Jensen (Esbjerg AM) var således næstbedst i +55 klassen, mens Inge Faldager (Hvidovre AM) på tilsvarende vis var det i +65. Inge vandt desuden to gange bronze i andre kastediscipliner, mens formand for Masters Komitéen, Knud Høyer, med en sølv i diskoskast (+70) kunne bidrage til ægteparrets medaljehøst.

Næste internationale mesterskab i masters-regi bliver NM, som afvikles i Odense d. 1.-3. juli.

EM-inde Masters – Ancona (ITA) d.  29/3-3/4 2016
Danske medaljevindere
GULD
+55 Tom O. Jensen, Esbjerg AM - Diskoskast 48.21
+60 Anne Kirstine Jensen, Aalborg AM - Diskoskast 30.22
+60 Anne Kirstine Jensen – Vægtkast 13.92
+60 Anne Kirstine Jensen – Spydkast 31.83
+60 Anne Kirstine Jensen – Hammerkast 35.42
+65 Inge Faldager, Hvidovre AM – Diskoskast 29.33

SØLV
+55 Rene Pedersen, Odense Atletik - 800 meter 2:09,19
+55 Rene Pedersen - 1500 meter 4:30,99
+55 Tom O. Jensen - Vægtkast 17.30
+55 Tom O. Jensen - Hammerkast 50.66
+60 Anne Kirstine Jensen – Kuglestød 10.95
+60 Lone Meyer Sørensen, Odense Atletik – Diskoskast 28.42
+70 Knud Høyer, Hvidovre AM Diskoskast 37.05

BRONZE
+40 Rene Kaastrup, Skive AM – 200 meter 23,19
+55 Dorte Ramlov, FIF Hillerød – Kuglestød 10,22
+65 Inge Faldager – Hammerkast 37.76
+65 Inge Faldager – Vægtkast 31.88

Alle danske resultater kan ses HER

Læs Masters Komitéens evaluering HER

© Copyright Dansk Atletik Forbund