Vinder DM-titel som 58-årig
02. maj 2016 · Jeppe Weinreich
Peer Jensen vandt søndag det danske mesterskab i 20 km kapgang, som var indlagt i den 60. udgave af Phoenixmarchen
Søndag blev det traditionsrige internationale kapgangsstævne Phønixmarchen afviklet for 60. gang. Den 20 km lange distance gjaldt samtidig som DM, og i fraværet af den skadede Andreas W. Nielsen (1900) blev det nu 58-årige Peer Jensen (Phønix/VI39), som kunne gå med DM-guldet knap ni minutter foran den eneste rival, Jean-Claude Grivel (IK Hellas)
De to danske deltagere var et pænt stykke efter vinderen af selve Phønixmarchen, Erik Tysse. Den tidligere OL-deltager fra Norge tilbagelagde de 20 km i 1:22,12 time – sølle 12 sekunder fra det norske OL-krav!
På 10 km for kvinder var der kun en enkelt deltager, Birgit Klaproth (Phønix). Hendes vindertid 1:16,04 er også personlig rekord.
Phoenixmarchen/DM 20 km - Vallensbæk 1. maj 2016
20 km mænd
1. Erik Tysse, Norge 1.22.12
2. Christer Svensson Sverige 1.40.57
3. Peer Jensen, Phønix/VI39 Kapgang 2.11.40 DM-guld
4. Jean-Claude Grivel, IK Hellas 2.20.29 DM-sølv
DNS Andreas W. Nielsen, Aarhus 1900 AM
10 km kvinder
1.Birgit Klaproth, Phønix/VI39 Kapgang 1.16.04 PR DM-guld
Resultatliste