Fra sidste års finale. (M. Hyllested)
DT-finalen afgøres på Østerbro
15. juni 2016 · Jeppe Weinreich
De sidste brikker i Danmarksturneringen 2016 er nu faldet på plads. DT-finalen vil blive afviklet på Østerbro lørdag d. 10. september, mens Bagsværd Stadion danner ramme om kvalmatchen.
Spartas herrehold kan til september vinde Danmarksturneringen for 31. gang i træk. Skulle det ske, kan de fejre det på hjemmebane. Senior-komitéen i DAF har nemlig besluttet, at DT-finalen lørdag d. 10. september vil blive afviklet på Østerbro Stadion med KIF og Sparta AM som fælles arrangør. Det er sjette gang på ti år, at finalen i Elitedivisionen afvikles det sted.
Kvalmatchen finder sted dagen efter, og det bliver på Bagsværd Stadion med Bagsværd AC som arrangør.
De seneste ti DT-finaler:
2016 Østerbro
2015 Østerbro
2014 Aabenraa
2013 Østerbro
2012 Østerbro
2011 Skive
2010 Hvidovre
2009 Østerbro
2008 Hvidovre
2007 Østerbro