British Milers Club

Peter Glans vinder i Watford i ny PR: 3:44,09

16. juni 2016 · Jeppe Weinreich

Odense-løberen skar onsdag aften i et B-heat 0,59 sek. af sin personlige rekord på1500 meter.

Glans_GunnerSørensenDet går p.t. kun én vej for Peter Glans: fremad. Onsdag aften i Watford kunne den 23-årige fynske løber således sætte PR på 1500 meter for andet stævne i træk. Hans nye personlige rekord lyder på 3:44,09 min., og det var nok til at vinde B-heatet. De første par omgange af løbet lå Glans placeret et pænt stykke nede i feltet, inden han stille og roligt begyndte at rykke frem. – se en optagelse af løbet HER

Sæsonmålet for Peter Glans er fremdeles at slå Allan Zachariasens klubrekord i Odense Atletik (3:42,8), og det virker efter onsdagens løb ikke urealistisk.

Næste løb: 800 meter
Lørdag løber Glans 800 meter i B-heatet ved CAG, og træner Sonni Thelmark vurderer, at en tid under 1:50,00 min. her bør være muligt. Den efterfølgende lørdag gælder det 1500 meteren ved Aarhus Nordic Challenge, hvor Andreas Bueno (1900) gør et sidste forsøg på at klare EM-kravet (3:39,40) - om ikke han klarer det allerede på søndag i Bruxelles. - (foreløbig startliste til Aarhus Nordic)

Foto: Peter Glans ved DM-inde 2016. (Gunner Sørensen)

© Copyright 2025 Dansk Atletik Forbund

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.
Accepter
Læs mere
Free cookie consent by cookie-script.com