Loading...

1900's Mathilde Kreiberg Skou (th) bliver her 2'er på 80 meter hæk i tiden 12,03 sek.. (DECA Text&Bild)

Världsungdomsspelen

Fin dansk 1. dag på Ullevi

02. juli 2016 · Jeppe Weinreich

Mange danske talenter fik sat deres præg på fredagens konkurrencer på Ullevi, hvor det blev til flere topplaceringer. To atleter havde imidlertid ikke marginalerne på deres side, da de gjorde et sidste forsøg på at indfri kravet til den kommende tids internationale ungdomsmesterskaber.

10:45,85, 10:46,59 og fredag aften på Ullevi: 10:46,83 min. Nej, Louise Rode (Blovstrød) har bestemt ikke haft marginalerne på sin side i forsøget på at gøre klubkammerat Anna Emilie Møller med selskab ved det kommende U20-VM på 3000 meter forhindring. Kravet lyder på 10:45,00.

Louise var ikke den eneste, som var yderst tæt på at indfri et kvalifikationskrav. 17-årige Emil Ipsen (Ballerup AK) jagtede kravet til U18-EM i længdespring, som lyder på 7.10 meter. Med 7.09 meter kom Ipsen for første gang over de syv meter, men med +3,0 m/s i ryggen desværre hverken PR eller EM-kvalifikation. Han kunne dog glæde sig over sejren, mens den jævnaldrende Kasper Larsen på 3. pladsen satte en fin PR med 6.91 meter i godkendt vind – klubrekord (så vidt vides) i Sæby IK80.

VU2016_400hæk
Anne Sofie Kirkegaard (th) bliver 4'er på 400 meter hæk i 59,80 sek. Norsk-danske Amalie Iuel vinder i 57,21 sek. (DECA)

Fik generalprøve før Tbilisi
Også i klassen lige under (16 år) var der dansk sejr. Her fik Mads Lund (Sparta) en fin generalprøve forud for mangekampen i Tbilisi, da han med 6.74 meter blev noteret for ny PR. Det gjaldt også flere andre U18-atleter. Sophie Søefeldt (Sparta) sejrede på den herhjemme ikke benyttede distance 1500 meter forhindring i 5:02,51 min., mens Nathalie Richter (AAM) og Anna Mark Helwigh (Sparta) tog dobbeltsejren på 800 meter med hhv. 2.11,17 og 2:11,93 min. Sidstnævnte var en stor PR-forbedring, og dermed har otte kvinder denne sæson løbet under 2:12 – det højeste antal i rigtig mange år.

Soefeldt
Den senere vinder på 1500 meter forhindring, Sophie Søefeldt (yderst th). (DECA)


Hos seniorerne lagde stangspringer Michael Christiansen (1900) ti cm til sin PR, der nu lyder 4.90 meter.

I de helt unge klasser var der flere danske sejre. Karla Schärfe (Sparta) vandt ikke de 13-årige pigers højdespring, men blev 2’er med flotte 1.62 meter (=DUR13).

Världsungdomsspelen – Göteborg 1.-3. juli 2016
Resultater 1. dag

© Copyright Dansk Atletik Forbund