Leppävaara Stadium i Espoo (15 km fra det centrale Helsingfors).
Stor dansk trup udtaget til NM-U23 - se live resultater
10. august 2016 · Jeppe Weinreich
23 navne figurerer i den danske trup til NM-U23, som finder sted d. 20.-21. august i finske Espoo.
Weekendens mesterskab åbner med hammerkast lørdag kl. 11.50 dansk tid - live-resultater kan findes HER
Førstkommende weekend sender dansk atletik U20-landsholdet til Island, og bare en uge efter gælder det så NM-U23 i Finland. En dansk trup på 23 navne er netop blevet udtaget til sidstnævnte, og dermed er der tale om det næststørste hold i mesterskabets historie. Kun ved det seneste NM – på Østerbro i 2014 – var holdet med 30 navne større. Dengang valgte man grundet hjemmebanen at stille med hold på alle fire stafetter, hvilket selvsagt bidrog til en stor trup. Denne gang er det kun hos herrerne, at der er stafethold med.
Siden 2008 har Letland, Estland og Litauen været en del af mesterskabet, som rettelig hedder Nordic-Baltic U23 Championships. Repræsentationen fra de baltiske lande plejer dog at være beskeden.
Mesterskabet er for atleter født i 1994-1996, så mens der næste år er et EM-U23 at sigte efter for årgangene ’95 og ’96, bliver NM-U23 det sidste internationale ungdomsmesterskab for årgang 1994, som bl.a. tæller de to danske rekordholdere fra Sparta, hækkeløber Nicolai Hartling og hammerkaster Celina Julin.
Det danske hold ved Nordic-Baltic U23 Championships i Espoo (FIN) d. 20.-21. juli 2016
Mænd
Morten D. Madsen (Skive AM) – 100 & 200 meter + 4x100 meter
Festus Asante (Hvidovre AM) – 100 & 200 meter + 4x100 meter
Frederik Schou- Nielsen (Sparta) – 100 & 200 meter + 4x100 meter
Nicolai Hartling (Sparta) – 400 meter, 400 meter hæk + 4x400 meter
Rasmus Jensen (OA/OGF) – 400 meter + 4x400 meter
Martin Johansen (Aalborg AM) – 400 meter hæk + 4x400 meter
Christian Clausen (KIF) – 800 meter + 4x400 meter
Peter G. Ejersbo (OA/OGF) – 1500 meter
Mikkel Dahl-Jessen (AGF) – 1500 meter
Benjamin Gabrielsen (Sparta) – længdespring
Kristoffer Thomsen (Aarhus 1900) – kuglestød
Mikkel Garbrecht (Aabenraa IG) – spydkast
Kojo Musah (Vejle IF) – 4x100 meter
Kvinder
Mette Graversgaard (Aarhus 1900) – 100 meter hæk & 200 meter
Annemarie Nissen (KIF) – 100 meter hæk
Martha Traoré (Sparta) – længdespring
Mathilde Heltbech (Helsingør IF) – 100 meter hæk
Dagmar F. Olsen (Sparta) – 800 meter
Josefine Rytter (Bagsværd AC) – 800 & 1500 meter
Line K. Schulz (Aalborg AM) – 800 & 1500 meter
Lisa Brix (Amager AC) – diskoskast
Celina Julin (Sparta) – hammerkast
Marie Aagaard (Aalborg AM) – kuglestød
Stab
Lars Nielsen, holdleder
DAF-trænere
Carsten Bomme, kast
John Schulz, mellem/lang
Rolf Mortensen, spring/sprint
Thomas Duncan Offersen, spring/sprint
Behandler (massør)
Frank Kass
Mesterskabet har tidligere været afholdt i:
Fredrikstad (NOR) 2004 (3-0-0)
Aarhus (DEN) 2006 (2-0-1)
Tampere (FIN) 2008 (6-11-1)
Södertalje (SWE) 2010 (3-3-4)
Jessheim (NOR) 2012 (4-0-3)
Østerbro (DEN) 2014 (1-4-3)
Danske medaljer (guld-sølv-bronze) i parentes.