Loading...

Andreas Lindgreen på 1500 meteren. (Annette Nørgård Jensen)

NM-U20 /Nordisk Juniorlandskamp 2. dag

Fem bronzemedaljer på en kold og våd søndag

14. august 2016 · Jeppe Weinreich

Den danske medaljehøst var søndag lidt mere beskeden end på 1. dagen med fem bronzemedaljer som facit. I landskampen måtte det dansk-islandske hold som ventet se sig klart besejret.

Simon Hansen blev weekendens mest vindende dansker ved NM-U20 i Reykjavik. Efter guld og sølv lørdag fik han søndag gjort medaljesættet komplet med en bronze på 200 meter i tiden 21,91 sek. Modvinden var 2,8 m/s, og generelt blæste det igen meget på stadionet i Kaplakriki. Trods minus 4,1 m/s i sit bedste trespring nåede Tórur Mortensen ud på 14.41 meter. Det placerede færingen på en sølvplads, inden han i sidste omgang blev skubbet ned på 3. pladsen.

U18-europamesteren Anna Mark Helwigh var oppe imod ældre modstandere, men formåede alligevel at vinde bronze på 1500 meteren i 4:30,37 min. Hendes klubkammerat i Sparta, Andreas Lindgreen, opnåede i mændenes taktiske løb på samme distance ligeledes bronze.

Den sidste bronzemedalje blev vundet på kvindernes 4x400 meter, hvor det danske hold blev noteret for 3:51,49 min. (foto nedenfor)  

4x400

NM-U20 /Nordisk Juniorlandskamp – Reykjavik d. 13.-14. august 2016

Slutstilling
Mænd
Finland 200 point
Norge 181½
Sverige 179½
Danmark/Island 96

Kvinder
Finland 204 point
Norge 181
Sverige 173
Danmark/Island 98

Individuelle medaljer på dag 2

BRONZE
Simon Hansen – 200 meter 21,91 sek. (-2,8)
Andreas Lindgreen – 1500 meter 4:11,34 min.
Tórur Mortensen – trespring 14.41 meter (-4,1)
Anna Mark Helwigh – 1500 meter 4:30,37 min.
Olivia Thorsgaard – Nathalie Richter – Liv Rødtnes – Anne Sofie Kirkegaard - 4x400 meter 3:51,49 min.
(I alt blev det til 1 guld, 3 sølv og 8 bronze)
Alle resultater

© Copyright Dansk Atletik Forbund