Loading...

MINI CPH HALF

Børneløb i internationale rammer - tilmelding nu

31. august 2016 · Henriette Leth Nielsen

Dagen før verdens allerhurtigste løbere og 20.000 motionsløbere skal løbe de populære 21,0975 km til Copenhagen Half Marathon, afvikles børneløbet Mini CPH Half.

Arrangørerne af Danmarks nye verdensklasseløb og Nordens første silverlabel-løb glæder sig til at byde alle børn velkommen til Mini CPH Half lørdag 17. september med start og mål på Øster Allé. De unge løbere benytter samme målportal som søndagens 20.000 motionsløbere og mere end 100 eliteløbere fra hele verden.

De børnevenlige ruter på henholdsvis 1 og 2,1 km har start og mål lige ved Øster Allé. Og selvom distancerne ”kun” er cirka en tyvendedel og en tiendedel af de voksnes, er rammerne for lørdagens Mini CPH Half nøjagtig ligeså storslåede som til Copenhagen Half Marathon søndag den 18. september.

De deltagende børn vil passere samme målportal dagen før nogle af verdens allerhurtigste løbere, og på ruten vil der være stemningsskabende underholdning. Ligesom Copenhagen Half Marathon er Mini CPH Half’s farve orange, hvilket ikke vil gå ubemærket hen.

Børnene vil blive budt velkommen af glade hjælpere, og der vil være forskellige gimmicks og overraskelser.

Læs mere om Mini CPH Half HER.

© Copyright Dansk Atletik Forbund