Loading...

Masters VM – 1. dag

Første medaljer er i hus

26. oktober 2016 · Jeppe Weinreich

To kvindelige hammerkastere kunne i hver deres klasse vinde sølv på 1. dagen af VM Masters i Perth. Med en bronze i crossløb sluttede 1. dagens medaljehøst på tre medaljer.

Ikke helt uventet kunne dansk atletik allerede på 1. dagen af VM Masters i Perth placere sig i medaljestatistikken. Inge Faldager var på forhånd medaljekandidat, og selvom hun i hammerkast (65+) med 35.80 meter var et stykke fra sit bedste, rakte det til en sølvmedalje. Samme placering fik en anden hammerkaster, Anne Kirstine Jensen, der i klassen under (60+) kastede 36.81 meter. Forinden havde Ulla Binderup Jacobsen uden for stadion sørget for den første danske medalje med en 3. plads i crossløbet over 8 km (50+).

I Perth er man seks timer foran Danmark, så flere af resultaterne fra onsdagens konkurrencer foreligger allerede nu. I alt skal 12 atleter i aktion onsdag.

VM Masters i Perth (AUS) d. 26/10-7/11 – 1. dag
SØLV Inge Faldager - hammerkast (65+) - 35.80 meter
SØLV Anne Kirstine Jensen - hammerkast (60+) - 36.81 meter
BRONZE Ulla Binderup Jacobsen - cross 8km (50+) - 31:12 min.
6. Kirsten Onsberg - hammerkast (70+) - 23.19 meter
8. Per Sabroe - vægtkast (55+) - 15.77 meter
11. Maja Boe - 100 meter (55+) - 15,06 sek. (+2,8)
40. Esben Elbæk - cross 8km (65+) - 42:14 min.
41. Steen Bille Knnudsen - cross 8km (65+) - 44:59 min.

Der er i alt 12 konkurrencedage - find en oversigt over de danske starttidspunkter HER.

Alle resultater fra 1. dagen kommer HER

© Copyright Dansk Atletik Forbund