Inge Faldager i kuglestød - den eneste disciplin (ud af fire), hvor hun forpassede en VM-medalje.
3 guld, 3 sølv, 3 bronze – og vi er kun halvvejs
31. oktober 2016 · Jeppe Weinreich
Efter fem konkurrencedage ved VM Masters i Perth har dansk atletik vundet ni medaljer – syv af dem i kast.
VM Masters i australske Perth er som bekendt i fuld gang. Mesterskabet varer fra d. 26/10-6/11 med to indlagte hviledage, og efter fem konkurrencedage har de danske masters hentet ni medaljer – tre af hver slags. Det placerer Danmark som 19. bedste nation lige efter Sverige. Finland er kommet fornemt fra start med 40 medaljer, mens Norge med syv guldmedaljer (11 medaljer i alt) er næstbedst i Norden. Det er dog intet at regne i forhold til værtsnationen Australien, der med 212 medaljer (!) – heraf 73 af guld - i dén grad nyder godt af hjemmebanefordelen.
Efter sølv i hammerkast (65-69 år) på førstedagen kom Inge Faldager de følgende dage øverst på skamlen i både vægt- og diskoskast. Men den store profil i dansk masters-atletik bliver faktisk overgået af kastekollegaen fra Aalborg AM, Anne Kirstine Jensen, som i aldersklassen lige under (60-64) har fået hentet fire medaljer – dog kun én af guld.
Anne Kirstine Jensen - verdensmester i diskoskast (60+). (foto: Knud Erik Pedersen)
Løberen Ulla Binderup Jacobsen har vundet to bronzemedaljer. Først i cross (50+) på 1. dagen og siden på 5000 meter. Og så var tæt på en 10. medalje, da Kirsten Onsberg (70+) i diskoskast sluttede med akkurat samme længde som nr. 3, som dog havde det bedste 2. kast.
Tidligt tirsdag morgen dansk tid tager de danske masters hul på dag 7.
1. dag
SØLV Inge Faldager - hammerkast (65+) - 35.80 meter
SØLV Anne Kirstine Jensen - hammerkast (60+) - 36.81 meter
BRONZE Ulla Binderup Jacobsen - cross 8km (50+) - 31:12 min.
6. Kirsten Onsberg - hammerkast (70+) - 23.19 meter
8. Per Sabroe - vægtkast (55+) - 15.77 meter
11. Maja Boe - 100 meter (55+) - 15,06 sek. (+2,8)
40. Esben Elbæk - cross 8km (65+) - 42:14 min.
41. Steen Bille Knnudsen - cross 8km (65+) - 44:59 min.
2. dag
4. Per Sabroe - hammerkast (55+) 48.06 meter
5. Per Egge Rasmussen - tikamp (55+) 5481 point
6. Finn Ankerstjerne - vægtkast (80+) 11.41 meter
8. Knud Høyer - vægtkast (70+) 15.69 meter
15. Knud Erik Voetmann - vægtkast (70+) 13.34 meter
DNF Knud Erik Pedersen - tikamp (55+) (udgået efter 1. øvelse)
3. dag
GULD Inge Faldager - vægtkast (65+) 15.15 meter
BRONZE Ulla Binderup Jacobsen - 5000m (50+) 18:28,34 min.
BRONZE Anne Kirstine Jensen - vægtkast (60+) 13.43 meter
5. Henning Steffen Jensen - 800 meter F (60+) 2:25,37 min.
8. Knud Høyer - hammerkast (70+) 38.63 meter
8. Finn Ankerstjerne - hammerkast (80+) 26.33 meter
12. Knud Erik Voetmann - hammerkast (70+) 35.24 meter
4. dag
GULD Inge Faldager - diskoskast (65+) 29.33 meter
GULD Anne Kirstine Jensen - diskoskast (60+) 29.52 meter
5. Per Sabroe - diskoskast (55+) 40.08 meter
6. Knud Høyer - kuglestød (70+) 11.39 meter
8. Henning Steffan Jensen - 5000m (60+) 19:54,79 min.
6. dag (5. dagen var hviledag)
SØLV Anne Kirstine Jensen - kuglestød (60+) 9.94 meter
4. Kirsten Onsberg - diskoskast (70+) 19.19 meter (samme længde som nr. 4)
4. Ingerlise V. Jensen - 800 meter (65+) 2:54,22 min.
6. Inge Faldager - kuglestød (65+) 8.80 meter
7. Marc Lorentzen - 400 meter hæk (35+) F 62,02 sek.
8. Maja Boe - 800 meter (55+) 2:49,50 min.
9. Carlo Andrea Georgetti - stangspring (60+) 2.50 meter
13. Maja Boe - 200 meter (55+) 31:95 sek. (+3,5)
Alle resultater kan findes HER
Mesterskabernes hjemmeside (bl.a. med live-streaming) - klik HER