Nick R. Jensen var i fjor i Aarhus med på Spartas hold, som sejrede hos mændene. (Lone Dybdal)
Cross Nationals kommer til Roskilde
09. november 2016 · Jeppe Weinreich
Hyrdehøj i Roskilde danner den 26. november ramme om 2. runde i vinterturneringen Cross Nationals. Som det har været tilfældet de seneste sæsoner, bliver der tale om en tre-mands-stafet på 18x1000 meter.
Stafet- og crossløb lagt sammen, ja det giver selvfølgelig crossstafet. Crossstafet har siden 2010 været en fast bestanddel af vinterturneringen – og er det også i det nye koncept Cross Nationals.
I både 2011 og 2013 foregik det på Hyrdehøj i Roskilde, hvor løbet blev døbt ”Stafetten på Sletten”. Det var en succes, og nu har arrangørerne fra IK Hellas påtaget sig at stå for arrangementet igen. Det sker lørdag d. 26. november, hvor alle klasserne starter samlet kl. 14.00.
Reglerne er relativt simple:
Fra crossstafetten i Aarhus i 2015. (Lone Dybdal)
I fjor i Aarhus vandt Spartas mænd, mens AGF’s kvinder i en spændende dyst slog Blovstrød Løverne med Anna Emilie Møller på holdet. Igen i år er der lagt op til en interessant dyst, hvor mellemdistanceløberne oftest kan gøre sig gældende i dét, som ligner en god gang intervaltræning.
Inden crossstafetten afvikles der børnecross kl. 13. Her er distancen 2 km.
Tilmelding og information HER