Loading...

Nyt fra DAF

BU Komitéen søger folk til arbejdsgrupper

09. november 2016 · Jeppe Weinreich

Der var engagement og mange gode diskussioner på Børne-ungekonferencen i Strib i sidste måned. Nu efterlyser BU Komitéen de rette personer til tre nyoprettede arbejdsgrupper.

  • Vidensdelingsportal
  • ATK i børnehøjde: Stævnetilbud i vest med henblik påstævneudbud og struktur”
  • 16+


Ovenstående er navnene på tre arbejdsgrupper, som blev oprettet under Børne-ungekonferencen i Strib i sidste måned. De skal nu besættes, og i den forbindelse efterlyser BU Komitéen engagerede personer, som ønsker at bidrage og være med til at præge arbejdet med børne- og ungdomsatletik herhjemme.   

Komitéens formand, Anne Line Mørck, fortæller her om bl.a. vidensdelingsportalen (som IKKE er tilgængelig endnu).

”En del af præsentationen var B&U Komiteens vidensdelingsportal, som er lavet på baggrund af et tydeligt ønske fra de 189 besvarelser, der kom i forbindelse med BU-komiteens undersøgelse af dansk børne- og ungdomsatletik (marts 2016). En Vidensportal for DAFs klubber, hvor ATK er den røde tråd, men med lige så stort fokus på klubbernes erfaringer med klubudvikling, atletik-faciliteter, ”best practice”, sociale arrangementer og fastholdelse. Deling af Viden fra ATK-talentcentre kan samles her, så flest mulig får glæde af den store viden der er."

Hyllested
(foto: Michael Hyllested)

Deling af erfaringer

"Vi håber, der er lyst og vilje til at dele og lære af hinanden og acceptere hinandens træningsmetoder, udvikling af talentmiljøer, sociale arrangementer m.m., så der kan deles erfaringer åbent og på tværs af klubber. Herunder også være åbne om egne fejl, der evt. har ført til dårlige resultater og skader hos atleter."

Vi håber, at vi på denne måde kan understøtte, at DAFs trænere har en samlet målsætning om at: 

“Gøre bredden bredere og eliten bedre gennem fælles samarbejde, dialog og åbenhed”


Der er brug for alt, hvad der kan skrabes sammen af træningsprogrammer for både holdtræning, disciplintræning, generel styrke, skadesforebyggelse, uge-, måneds- og årsplaner. Det indkommende materiale vil blive evalueret og kategoriseres, så det passer ind i ATK konceptet og vil derefter blive lagt på siden.

(Mail gerne alt, hvad I finder relevant til Morten Skov Hansen, på skov.hansen.mail@gmail.com)

Vi har brug for flere kompetente trænere til at hjælpe med denne evaluering, så giv endelig besked hvis det har din interesse.

Jeres bidrag er vigtigt, og det er med til at vi i fællesskab kan sikre en positiv udvikling for Dansk atletik!

Et idégrundlag
Siden i dens nuværende form skal ses som en skitse og ikke et færdigt projekt. Det er mere et idégrundlag, som der skal arbejdes videre på, så vi får en vidensdelingsportal, der er nem at gå til, og som flest muligt bidrager med indhold til.  

De førnævnte arbejdsgrupper supporteres fra BU-komiteen (forankring via deltagelse fra komiteen og med budget under komiteen).

Der er plads til flere i de tre grupper, så hvis du vil:

  • være med til at sikre, at viden kommer på vidensdelingsportalen
  • have indflydelse på, hvordan vi sikrer, at ATK reflekteres i en fremtidig stævnestruktur og kommer ud i klubberne
  • være med til at udvikle tilbud til 16+ gruppen…


..så er det nu du kan henvende dig til DAF/BU komiteen og komme med i en arbejdsgruppe.

© Copyright Dansk Atletik Forbund