Loading...

Fynboen Peter Glans blev i fjor i Aarhus en suveræn vinder af DM Kort Cross. (Lone Dybdal)

Cross Nationals – tilmelding til 3. runde er åbnet

Herlufsholm lægger græs til årets første DM

20. december 2016 · Jeppe Weinreich

En ny sæson står for døren og dermed også en række danske mesterskaber. Det første af slagsen bliver DM Cross i Herlufsholm d. 29/1 på den korte distance, som samtidig udgør 3. runde af Cross Nationals.

To omgange af 2 km – og den første i mål kan kalde sig dansk mester i cross anno 2017. Den korte distance inden for cross borger altid for en intens dyst, og med termin d. 29. januar kan vejret vise sig at blive en udfordring for deltagerne.

DM udgør samtidig den tredje af i alt fem runder i Cross Nationals. Selvom DM tiltrækker landets hurtigste mellem- og langdistanceløbere, kan alle være med på dagen. Der er nemlig en åben motionsklasse, som indleder den festlige søndag kl. 11 på området omkring Herlufsholms Stadion.

Herlufsholm, hvis atletik- og motionsklub går under forkortelsen HGATM, er en sjælden DM-vært, men det er ikke første gang. Således var klubben i februar 1991 vært for DM Lang Cross, som blev afviklet på Feltbanen ved Garderhusarkasernen i Næstved. Dengang hed vinderne Flemming Jensen og Gitte Karlshøj. I år hedder de forsvarende mestre hhv. Peter Glans (OA/OGF) og Simone Glad (AGF).


DM Kort Cross / Cross Nationals 2016-17 (3. runde) – Herlufsholm, d. 29. januar 2016

Mere info – klik HER

© Copyright Dansk Atletik Forbund