(foto: Michael Hyllested)
Licensen stiger, men der er en mening med det
20. december 2016 · DAF
På årsmødet i oktober blev det godkendt, at DAF i 2017 kan opkræve 150.000 kr. mere end i år i kontingent og licens. Der bliver tale om et såkaldt ”flat fee”, hvor antallet af konkurrenceaktive bestemmer beløbets størrelse.
Den konkrete konsekvens heraf er, at DAF’s medlemsforeninger fra årsskiftet skal betale et grundbeløb, i tilgift til den uændrede licens. Dette grundbeløb vil være afhængig af antallet af konkurrenceaktive i foreningen.
Det nye grundbeløb er udformet således, at foreningerne betaler mellem 0 og 4.000 kr. årligt. Foreninger med højst 5 licenser betaler intet, mens foreninger med over 50 licenser hører til i den dyreste kategori med 4.000 kr. årligt.
Sådan er ”flat fee” fordelt på foreningsstørrelser:
Hensigten med ekstraindtægten er at opgradere på en række områder inden for stævnevirksomheden, og det er netop derfor, at der er valgt en model, som afspejler foreningernes konkurrenceaktivitet.
”Vi har valgt en model, hvor de der har mindst brug for DAF’s stævner, går helt fri, mens de der bruger dem mest skal betale mere,” siger DAF’s formand, Karsten Munkvad.
Konkret konsekvens for udvalgte foreninger (2016 tal):
DAF’s øvrige startpengesatser er uændrede i 2017 – bortset fra et enkelt gebyr, der sættes ned på Masters-komiteens initiativ. Hidtil er der opkrævet 250 kr. per aktiv ved internationale masters-mesterskaber (NM, EM og VM) ude og inde – primært til at honorere holdledere, som yder en stor indsats. Hvis mesterskabet afvikles i Danmark, opkræves fremover et nedsat gebyr på hhv. 100 kr. for NM og 150 kr. for EM.