Loading...

Abdi Hakin Ulad i Europas trøje (nr. 6 fra højre)

Internationalt - Great Edinburgh XCountry

Fornem 9. plads til Abdi

08. januar 2017 · Jeppe Weinreich

Abdi Hakin Ulad leverede en stærk præstation ved lørdagens Great Edinburgh XCountry, hvor han var tredjehurtigst på Europas hold.

Abdi Hakin Ulad understregede lørdag, at han er blandt Europas bedste crossløbere. Med en 9. plads i det stærke internationale felt ved Great Edinburgh XCountry overgik han forventningerne og slog bl.a. EM-5’eren Andy Vernon (GBR). I holddysten mellem USA, Europa og Storbritannien var det førstnævnte, som løb med den samlede sejr. Den individuelle 1. plads tog USA sig også af med Leonard Korir som vinder – bare ét sekund foran den britiske EM-bronzevinder Callum Hawkins. Den tyrkiske europamester Aras Kaya kom ind som nr. 3, mens Mo Farah endte overraskende langt nede på en 7. plads, bare 13 sekunder foran Abdi Hakin Ulad på den 8 km lange distance.

Great Edinburgh XCountry – 7. januar 2017
Mænd 8 km
1. Leonard Korir, USA 24:03 min.
2. Callum Hawkins, GBR 24:04
3. Aras Kaya, Europa/TUR 24:21
7. Mo Farah, GBR 24:49
9. Abdi Hakin Ulad, Europa/DEN 25:02
Hold
1. USA 37
2. Europa 70
3. GBR 70

Samlet nationskonkurrence alle 4 klasser
1. USA 149
2. Europa 152
3. GBR 208
Resultatliste

© Copyright Dansk Atletik Forbund