Det sidste arbejde er i fuld gang. Billedet er taget d. 18. januar. (Ole Kvist)
Randers' nye atletikhal indvies d. 11. februar
19. januar 2017 · Jeppe Weinreich
Ventetiden har været lang, men i starten af næste måned kan den nye atletikhal i Randers omsider tages i brug. Lørdag den 11. februar finder den officielle åbning sted. Det sker umiddelbart inden startskuddet til DM Masters.
Ventetiden har været lang, men den har med sikkerhed været det hele værd. Den første weekend af februar kan Randers Freja Atletik endelig tage klubbens nye flotte hal i brug. En hal, som efter Skive og Odense bliver den blot tredje i Danmark med internationale mål (dvs. 200 meter rundbane med hævede sving). Lørdag d. 11. februar kl. 10 er der officiel åbning, og efter et par opvisningsløb kl. 12 kan DM Masters begynde.
Skulle man som masters-atlet have lyst til at plante sine pigsko i det helt nye kunststof, så er tilmeldingen åben til den 3. februar. - læs mere HER.
DM Masters inde - Langvang Atletik- og Multihal d. 11.-12. februar 2017