Loading...

Bube sikrer sig guldet ved Store DM 2016. (Lone Dybdal)

Internationalt - Karlsruhe, Sätra og Göteborg

Bube EM-klar efter overbevisende sæsondebut

04. februar 2017 · Jeppe Weinreich

Andreas Bube viste lørdag aften i Karlsruhe , at han fortsat holder høj klasse. Med 1:47,19 min. kunne han på 4. pladsen i Karlsruhe notere sig for sin første personlige rekord på 800 meter siden 2012. I Frankrig forpassede Andreas Martinsen EM-kravet med én hundrededel af et sekund, mens Mathilde U. Kramer i Göteborg sænkede sin PR på 60 meter til 7,52 sek. - den hurtigste tid i DK siden 2001 såmænd.

Modsat de senere sæsondebuter ankom Andreas Bube ikke direkte fra en træningslejr. Bagsværd-løberen har såmænd trænet herjhjemme den seneste tid, og det var tydeligvis en fin optakt. Efter fem sæsoner uden forbedringer på 800 meteren kunne den 29-årige atlet lørdag i Karlsruhe nemlig notere sig for en PR på 1:47,19 min. Det rakte til en 4. plads i det stærke felt og betød, at han nu indtager 10. pladsen på årets verdensrangliste.

"Jeg har kunnet træne to år nu uden de store skader, og det begynder at give afkast. Selvom jeg har trænet herhjemme, er det gået godt. Jeg har taget nogle af tingene med fra den polske træning og kombineret den med det, som jeg tidligere har lavet med Johnny Bagge," fortæller Bube, som med resultatet var klart under EM-kravet på 1:49,00 min.

"Hvis jeg kun lige var kommet under kravet, ville jeg ikke tage til EM. Selvom tiden ikke står i forhold til mine bedste tider udendørs, så er en PR en PR, og det tager jeg med. Jeg bedømmer den dog til at være bedre end det, jeg løb udendørs i sommer.," fortæller Bube, der i år kun har trænet på de indendørs rundbaner fire gange - i Malmö.

Troest forpasser EM-krav

Med resultatet blev Bube den fjerde EM-kvalificerede dansker. Forhåbningen var, at Stina Troest (Amager AC) et par timer senere på samme distance havde indløst billet som den femte, men med en 7. plads i 2:04,48 min. mangler hun fortsat lidt (EM-krav: 2:03,75).

Nick R. Jensen sejrer i Sätra
Nick R. Jensen (Sparta) håber at kunne gøre Bube med selskab i Beograd på samme distance. Lørdag viste den i Sydafrika bosatte Sparta-løber fin form med sejr ved "Raka Spåret" i 1:50,11 min. - 1,11s fra EM-kravet

Nicks træningsmakker Ole Hesselbjerg blev ved samme stævne nr. 8 på 3000 meteren i 8:16,14 min. Et par gange har Sparta-løberen været hurtigere på en over-size indendørs bane i USA, men dagens tid er hans officielle PR - og faktisk også hurtigere end hvad han har løbet udendørs.

Mathilde U. Kramer - nu 7,52s
Sidste lørdag præsterede Mathilde U. Kramer (FIF) med 7,54s den hurtigste 60-meter-tid af en dansk kvinde siden 2001. Lørdag sænkede hun dén tid til 7,52 sek. - rigeligt til sejr ved Göteborg Inomhus.

Kramer
Mathilde U. Kramer (bane 4) slår svenskeren Jessica Östlund med 0,04s. (DECA Text&Bild) 

Martinsen forpasser EM-kravet hårfint
Andreas Martinsen (1900) var i Mondeville (FRA) så tæt som muligt på at klare EM-kravet på 60 meter hæk. I det indledende heat løb den danske rekordholder først 7,83 sek., inden han i A-finalen sluttede som nr. 4 med 7,84 sek. EM-kravet lyder på 7,82 sek. Under alle omstændigheder har Martinsen aldrig tidligere vist så højt og stabilt niveau. Det lover godt for de kommende starter.

Udvalgte resultater
"Raka Spåret" - Sätra (SWE)
800 meter A-heat
1. Nick R. Jensen, Sparta 1:50,11 min. SB
3000 meter A-heat
8. Ole Hesselbjerg, Sparta 8:16,14 min. PR
60 meter hæk A-finale
4. Mathilde Heltbech, Helsingør IF 8,59 sek.
Indl.
Heat 2
6. Annemarie Nissen, KIF 8,84 sek. PR
Kuglestød K
1. Fanny Roos SWE 17.14 meter
2. Trine Mulbjerg, Sparta 15.65 meter
Resultatliste

Göteborg Inomhus
60 meter K A-finale
1. Mathilde U. Kramer, FIF 7,52 sek. - PR & hurtigste DK-tid siden 2001
200 meter heat 2
1. Mathilde U. Kramer 24,71 sek. PR (samlet nr. 2)
3. Ida Karstoft, Sparta 25,26 sek.
60 meter M A-finale
8. Frederik Schou-Nielsen, Sparta 6,91s (6,90s SB i indl)
200 meter
3. Nicklas Hyde, Sparta 22,28 sek. SB
400 meter
3. Nicolai Hartling, Sparta 48,95 sek. SB
Længdespring M
1. Morten Jensen, Sparta 7.18 meter
Stangspring K
1. Caroline Bonde Holm, Sparta 4.05 meter
Resultatliste

Meeting d'Athletisme Mondeville
60 meter hæk M A-finale
1. David King GBR 7,65 sek.
4. Andreas Martinsen DEN 7,84 sek. (indl 7,83 sek. SB)
Resultatliste

IAAF World Indoor Tour - Karlsruhe (GER)
800 meter M
1. Eric Sowinski USA 1:46,80
2. Kenny López ESP 1:47,04
3. Guy Learmonth GBR 1:47,04
4. Andreas Bube, DEN 1:47,19 PR
800 meter K
1. Joanna Jozwik POL 2:01,26 min.
7. Stina Troest DEN 2:04,28
Resultatliste

© Copyright Dansk Atletik Forbund