Loading...

Stillingsopslag

Spring- og kastetræner søges til 14-15 års hold

08. februar 2017 · Jeppe Weinreich

Sparta mangler en eller to trænere til et nyoprettet hold.

Sparta er en atletikklub med en ungdomsafdeling i rivende udvikling – hvor vi lige nu står og mangler en eller to trænere, der skal stå for spring- og kastetræningen på vores nyoprettede 14-15 års hold.

Holdet består af ca. 30 børn fra årgang 2002 og 2003 og to trænere. – hvoraf du/I vil indgå i et trænerteam med de to andre trænere. Tidligere dansk topsprinter Anna Olsson er holdansvarlig træner på holdet.

Det er en rigtig stærk gruppe, hvor de fleste har gået til atletik i Sparta i mange år. De er derfor på forholdsvis højt niveau og har masser af talent og træningsflid.

Du/I vil indgå i Spartas trænersystem, hvor du løbende bliver tilbudt diverse træneruddannelse under Dansk Atletik Forbund og måske internationalt.

Vi forventer af dig, at du..

  • kan være træner 2-3 gange om ugen.
  • deltager i de stævner, som din gruppe deltager i (en fordeling mellem trænerne kan forekomme, så man ikke skal af sted hver weekend).
  • deltager på div. træneruddannelser, hvis nødvendigt.


Kontakt
Tror du dette er noget for dig, så kontakt ungdomschef Charlotte Beiter Bomme på charlotte@sparta.dk eller på 21 27 07 48 – hvor du er også velkommen til at stille spørgsmål og høre meget mere om Sparta og jobbet som holdansvarlig.

Ansøgningfrist
Sidste frist for tilmelding er 1. marts 2017 til charlotte@sparta.dk

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

© Copyright Dansk Atletik Forbund