Loading...

Andreas Trajkovski - her ved EM-U23 - ser nu frem til NCAA-finalen d. 10.-11. marts. (DECA Text&Bild)

USA - Conference Championships

Trajkovski nr. 6 i Nashville: 7.71 meter

24. februar 2017 · Jeppe Weinreich

Længdespringer Andreas Trajkovski viste igen stabilitet på et højt niveau, da han natten til lørdag dansk tid tog en 6. plads ved SEC Indoor Ch. i Nashville, Tennessee.

EM-kravet på 7.90 meter nåede Andreas Trajkovski ikke ud på ved SEC Indoor Ch. natten til lørdag dansk tid. Længdespringeren bekræftede dog igen, at hans niveau er stabilt. Med 7.71 meter var han blot ni cm fra sit sæsonbedste, hvilket rakte til en 6. plads i konkurrencen, som blev vundet af KeAndre Bates (Florida/USA) med 8.04 meter.

"Jeg ved, at jeg har 7.90 eller mere i mig. Nu må jeg så bare se frem til NCAA om to uger," lyder det fra 23-årige Trajkovski med henvisning til universitetsfinalen i Texas, hvor han er eneste kvalificerede danske atlet.

De 7.71 meter blev opnået i sjette og sidste forsøg. Dagens længste opnåede han i første omgang, men det var overtrådt. 6.pladsen gav 2 point til hans hold Arkansas Razorbacks, der også scorede 8 point med 2. pladsen til holdets Travon White.

SEC Indoor Champ. - Nashville, Tennessee
Længdespring M finale
1. KeAndre Bates, Florida 8.04 meter
2. Travon White, Arkansas 7.93 meter
3. Will Williams, Texas 7.86 meter
6. Andreas Trajkovski, DK/Arkansas 7.71 meter
(x-7.56-7.47-7.51-7.63-7.71)
Resultatliste

Opdateres med de andre danske resultater i løbet af weekenden...

Conference Championships 24.-25. februar

  • Ohio Valley Indoor Ch. - Charleston, Illinois

Engelsk Mile
7. Jakob Dybdal Abrahamsen (Eastern Kentucky/Aar. 1900) 4:15,49 min.
Resultatliste

  • Mountain West Indoor Ch. - Albuquerque, New Mexico

800 meter indl.
Heat 3
5. Kristian Uldbjeerg Hansen (New Mexico/AAM) 1:52,73 min.
(samlet nr. 9 - og lige akkurat ikke videre til finale)
Resultatliste

  • Big East Conference Ch. - Staten Island, New York

Engelsk Mile
Indl. samlet stilling
5. Josephine Thestrup (Indiana/Sparta) 4:56,69 min.
(videre til finale)
Resultatliste

  • Big Ten Ch. - Geneva, Ohio (24/2)

Femkamp
7. Sofie Albrechtsen (Minnesota/1900) 3657 point SB
(9,51s-1.65m-12.94mPR-5.11m-2:25,99min)
Resultatliste

  • Sun Belt Conference Ch. - Birmingham, Alabama (18.-19. februar)

Syvkamp
5-6. Oliver R. Kjeldsen (Texas State/1900) 4903 point
(7,31s - 6.29m - 12.07m - 1.82m / 8,67s - 3.90m - 2:45,49minPR)
Resultatliste


Samlet oversigt med tilhørende link til det enkelte mesterskab kan findes HER.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund