Loading...

Foto: Thomas Windestam/DECA Text&Bild

EM-inde - 2. dag (formiddag)

Forstrækning frarøver Hari en plads i semifinalen

04. marts 2017 · Jeppe Weinreich

Den danske EM-debutant lå til en sikker semifinaleplads på 60 meter, da en lille forstrækning kort før mål tvang ham til at bremse op.

BEOGRAD - I godt fem sekunder levede håbet. Kristoffer Hari fik en optimal start i det indledende heat på 60 meter og lå forrest helt frem til 40 meter. Det lignede endnu en dansk semifinaleplads, eftersom de første tre gik videre. Men så skete det. Hari - EM-debutanten og holdets yngste - mistede kadencen og blev overhalet af tre konkurrenter på de sidste meter. Det var tydeligt for enhver, hvad der var sket.

"Jeg får en virkelig god start og føler, at jeg lægger afstand til de andre. Men så mærker jeg en lille forstrækning i baglåret. Det er ærgerligt, for jeg viser, at jeg er den hurtigste i heatet, men nu er jeg en erfaring rigere og må bare hjem og arbejde videre derfra. Det er en lille forstrækning, ikke noget alvorligt," lød det fra Kristoffer Hari, der trods et ufuldtendt løb formåede at komme i mål i 6,81 sek. - én hundrededel fra den semifinaleplads, som lignede en selvfølgelighed indtil uheldet, men som han grundet skaden alligevel ikke kunne have stillet op i.

60 meter res.

Startlister/resultater

Lørdagens resterende program:
19.03 Stina Troest - 800 meter semifinale (heat 1)
19.35 Andreas Bube - 800 meter semifinale (heat 2)
20.33 Benjamin L. Vedel - 400 meter FINALE

Søndag
17.25 evt. 800 meter finale K (S. Troest)
17.50 evt. 800 meter finale M (A. Bube)

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund