Har du tilmeldt dig DAF's kommende workshops?
17. maj 2017 · Jeppe Weinreich
Den 10. og 13. juni afholder DAF workshops i hhv. Hvidovre og Aarhus. Det er gratis at deltage.
- Hvordan ser fremtidsplanerne for Dansk Atletik Forbund ud de næste 4 år?
- Hvilke muligheder tegner der sig for DAF’s foreninger i de nye strategiske aftaler med Danmarks Idrætsforbund?
Ovenstående er blot nogle af de meget relevante spørgsmål, som vil blive behandlet på de to workshops i Hvidovre og Aarhus i næste måned. Har du ikke allerede tilmeldt dig, så gør det nu - det er gratis at deltage. Tilmeldingsfristen er den 1. juni.
Dansk Atletik 2018-2021 Stadionatletik * VM Cross * Skole OL * Motion
Hvor & hvornår:
Bestyrelsen i DAF har i forårets løb arbejdet på at beskrive de strategiske spor, som i marts blev godkendt af Danmarks Idrætsforbund:
1. Flere konkurrenceudøvere i alderen 12-29 år, og færre ”sorte pletter” på atletik-landkortet
2. Vi vil opnå et eliteniveau, der som minimum svarer til befolkningens størrelse
3. Flere løbere i og udenfor foreninger
4. Alle skal dyrke atletik i skolen
5. Strategisk eventarbejde nationalt og internationalt
De 5 spor skal samlet tegne retningen for dansk atletik de kommende 4 år. Under ’overskrifterne’ skal de ønskede resultat- og delmål defineres, og de forskellige indsatser konkretiseres.
Ved at indkalde til to workshops håber bestyrelsen, sammen med forbundets klubber at få
drøftet, hvordan vi i fællesskab griber de forskellige strategiindsatser an.
Fra bestyrelsen deltager næstformand Torben Dan Pedersen, samt Mikkel Hansen og Tanja Ravnholt den 10/6, og formand Karsten Munkvad, næstformand Torben Dan Pedersen, Søren Munch og Svend L. Christensen den 13/6. Direktør Jakob Larsen, og souschef Kirse Ellegaard deltager ved begge.
Tilmelding
Senest den 1. juni til: daf@dansk-atletik.dk
Angiv: Workshop Øst / Workshop Vest, navn og klub
For spørgsmål til arrangementerne kontakt Kirse Ellegaard: kirse@dansk-atletik.dk / 2726 0614 / 4326 2311