Loading...

Copenhagen Athletics Games (20/6)

Deadline for tilmelding til CAG: 13/6

29. maj 2017 · Jeppe Weinreich

Arrangørerne bag CAG håber på bred dansk opbakning d. 20. juni.

Tirsdag d. 20. juni afvikles Copenhagen Athletics Games. Stævnet har næsten firedoblet præmiesummen i forhold til i fjor, og med nyvunden status af EA Classic Permit er der lagt op til en flot aften på Østerbro Stadion.

Øvelsesprogrammet kan ses HER, og den hjemlige elite - eller dem lige under - opfordres til at tilmelde sig nu. Sidste frist er den 13. juni.

"Vi håber på en bred dansk opbakning fra den danske elite til stævnet, som vil være en optimal forberedelse forud for landskampen i Finland," lyder det fra stævnechef Henrik Paulsen.

Inden CAG gælder det MarkOn Aarhus Nordic Challenge nu på fredag (2/6), og her er rigtig mange hjemlige navne dukket op på den seneste startliste.

© Copyright Dansk Atletik Forbund