(foto: Team Mangekamp)
To danskere på medaljeplads efter 1. dagen
10. juni 2017 · Jeppe Weinreich
Den forsvarende mester i U18-klassen, Mads Lund, har efter lørdagens fem øvelser lagt sig solidt i spidsen af tikampen, mens Gustav Lundholm Nielsen bare er to point fra føringen i U20-klassen, hvor også Oliver Chabert er godt med i medaljekampen.
Den danske indsats på 1. dagen af NM Mangekamp i Kuoratne (FIN) blev sluttet flot af med fire personlige rekorder på 400 meter. Mads Lund skar med 50,35 sek. næsten et sekund af sin bedste tid. Dermed fører han før søndagen med 297 point og har stadig mulighed for at forbedre sin danske ungdomsrekord. I forhold til rekordserien var han bedre i de to sprintløb, mens han i de andre øvelser tabte nogenlunde tilsvarende.
Med en stor PR-forbedring på 48,86 sek. sluttede en anden Sparta-atlet, Gustav Lundholm Nielsen, i U20-klassen fornemt af, og han er bare to point efter den førende nordmand, Toralv Opsal. På fjerdepladsen ligger Oliver Chabert, der lørdag satte hele fire personlige rekorder. Det lover godt for søndagen, hvor han har stangspring som sin favoritøvelse. Også Nikolaj Graves er fint med på 5. pladsen, som han nåede via bl.a. to personlige rekorder.
NM Mangekamp - Kuortane (FIN) 10.-11. juni
Stilling efter 1. dag
Mænd
U20
1. Toralv Opsal NOR 3645 point
2. Gustav Lundholm Nielsen DEN 3643 point
(11,31s - 6.66m - 11.53m - 1.85m - 48,86s PR)
3. Leo Uusimäki FIN 3592 point
4. Oliver Chabert DEN 3520 point
(11,23s PR - 6.05m - 12.40m PR - 1.91m PR - 51,23s PR)
5. Nikolaj Graves DEN 3342 point
(11,70s - 6.54m PR - 12.56m - 1.73m - 52,22s PR)
U18
1. Mads Lund DEN 3760 point
(11,35s - 6.68m - 14.50m - 1.86m - 50,35s PR)
2. Juuso Toivinen FIN 3463 point
3. Markus Roth NOR 3455 point
Kvinder
U20
1. Amanda Frøynes NOR 3156 point
7. Sarah Bahat DEN
(16,33s - 1.53m - 11.66m - 27,96s)
8. Nikoline Skifter Andersen DEN
(15,89s PR - 1.50m =PR - 11.95m - 26,36s)
U18
1. Erika Wärff SWE 3522 point
7. Laura N. Poulsen DEN 2574 point
(15,59s PR - 1.53m - 9.76m - 27,89s)
Alle resultater