(screenshot)
Hesselbjerg nr. 11 i Diamond League-debuten
18. juni 2017 · Jeppe Weinreich
Med tiden 8:39,18 min. kom Ole Hesselbjerg søndag i Stockholm udmærket fra sin debut i det fornemme selskab.
Det var et skrapt selskab, som Ole Hesselbjerg søndag eftermiddag var havnet i. Rammerne for Diamond League-debuten på Stockholms olympiske stadion var flot, men løbet formede sig ikke optimalt for den 27-årige Sparta-løber, der hurtigt kom til at ligge i et hul uden kontakt med andre løbere. På den baggrund var han tilfreds med 11. pladsen i 8:39,18 min. - lidt over 10 sekunder fra PR. Og han fik slået feltets anden skandinav, svenske Emil Blomberg.
"Det var et fint løb i de forhold - og et fint tempoløb mere eller mindre alene. Men set i bakspejlet skulle jeg nok have prøvet at løbe med. Men det er let at sige nu," skrev Hesselbjerg på FB efter løbet.
Allerede tirsdag løber Hesselbjerg forhindring igen. Det sker ved Copenhagen Athletics Games på Østerbro. - se den seneste startliste HER.
Bauhaus Galan (Diamond League) - Stockholm 18. juni 2017
Samlet resultatliste