Loading...

Daniel Wagner fejrer sin bronzemedalje i længdespring ved de Paralympiske Lege i London 2017. (Lars Møller)

Para-atletik

Danmark sender syv atleter til VM i para-atletik

05. juli 2017 · Pressemeddelelse / Parasport Danmark

Anført af Daniel Wagner er det en stærk dansk trup, der har en ambition om at vinde tre VM-medaljer. London er scenen for mesterskabet, der afvikles fra 14. til 23. juli, og det er første gang nogensinde, at den samme by er vært for VM i para-atletik og VM i atletik i samme sæson.

De Paralympiske Lege i London var i 2012 et gennembrud for parasporten i forhold til både medier og tilskuerinteressen, og om ti dage vil London atter få folk til at spærre øjnene op. Historiens ottende VM i para-atletik har solgt flere billetter end de syv foregående verdensmesterskaber tilsammen, og flere end 230.000 fans ventes at besøge London Stadium.

Syv danske para-atleter kan glæde sig til at træde ind på London-scenen, og for Daniel Wagner bliver det en særlig oplevelse. Vejlenseren fik sit sportslige gennembrud ved PL i 2012, hvor han sprang sig ind i verdenseliten med en bronzemedalje i længdespring.

"Det bliver et fantastisk gensyn, og jeg glæder mig meget. Det engelske publikum bakker virkelig op om para-atleterne, og det giver et boost til os alle sammen. Forhåbentlig kan jeg være med til at give dem en fed oplevelse," siger Daniel Wagner.

Stærke danskere
Det danske VM-hold består udover Daniel Wagner af fem atleter, der alle gjorde en god figur ved de Paralympiske Lege i Rio 2016, samt sprinter Kasper Filsø, der missede det meste af sidste sæson med skader. Landstræner Joachim Lund har store forventninger til truppen.

"Det er meget spændende hold, og det er nok den stærkeste trup, jeg har oplevet i min tid som landstræner. Alle syv atleter kan gå i finalerne, og der er flere, der på en god dag kan tage en medalje," siger Joachim Lund.

Med tre PL-medaljer i karrieren og tre medaljer fra seneste VM i 2015 på sit CV er der særligt store forhåbninger til Daniel Wagner. Han har i år droppet 200 m løb for at satse fuldt ud på længdespring og 100 m, og han har netop løbet og sprunget sæsonens bedste resultater hjem ved et stævne i Sverige.

"Min form er super god. Jeg har følt mig lidt presset, fordi VM ligger så tidligt på sæsonen i år, men nu kan jeg mærke, at jeg er klar. Selvtilliden er der, og nu skal jeg bare finjustere de sidste detaljer og undgå skader," siger Daniel Wagner.

VM i para-atletik indledes fredag aften den 14. juli.

Fakta: Den danske trup

Daniel Wagner
T42 - Længdespring og 100 m sprint
Alder: 24 år
Bopæl: Vejle
Klub: Vejle IF
Handicap: Benamputeret på højre ben over knæet
SoMe: www.facebook.com/daniel1leg

Kasper Filsø

T47 - 200 m sprint
Alder: 27 år
Bopæl: Vejle
Klub: Vejle IF
Handicap: Mangler højre underarm
SoMe: www.facebook.com/kasperfilsoe

 

Mohamed Hersi
T20 - 800 m, 1500 m og 5000 m løb
Alder: 22 år
Bopæl: København N
Klub: FIF Atletik og Motion
Handicap: Udviklingshandicappet
SoMe: www.facebook.com/Mohamed-Hersi-458114981057722

 

Christoffer Vienberg
T38 - 800 m og 1500 m
Alder: 22 år
Bopæl: Allerød
Klub: Blovstrød Løverne
Handicap: Cerebral Parese (CP)
SoMe: www.facebook.com/christoffervienberg

 

Ebbe Blichfeldt
T54 - 1500 m og 5000 m kørestolsrace
Alder: 33 år
Bopæl: Sursee, Schweiz
Klub: Vejle IF
Handicap: Rygmarvsskadet
SoMe: www.facebook.com/Rolli-Wheelchair-Racing-Ebbe-Blichfeldt-301665533204511

 

Ronni Jensen
F37 - Diskos
Alder: 36
Bopæl: Viby J
Klub: Aarhus 1900
Handicap: Cerebral Parese (CP)
SoMe: www.facebook.com/Big-Ron-610061345797660

 

Kristel Høj Walther
F44 - Diskos
Alder: 29
Bopæl: Odense
Klub: Aarhus 1900
Handicap: Benamputeret på højre ben under knæet
SoMe: www.facebook.com/kristelwaltheratlet

 

 

Fakta: Danskernes konkurrenceprogram (ændringer kan forekomme)

Fredag, 14. juli
20.25 - 800 m løb (indledende) Christoffer Vienberg

Lørdag, 15. juli
11.35 - Diskoskast (finale) Ronni Jensen

Søndag, 16. juli

10.15 - 1500 m kørestolsrace (indledende) Ebbe Blichfeldt
21.15 - 800 m (finale) Christoffer Vienberg
21.45 - 1500 m kørestolsrace (finale) Ebbe Blichfeldt

Mandag, 17. juli

11.52 - 100 m løb (indledende) Daniel Wagner
20.00 - 100 m løb (finale) Daniel Wagner
21.05 - 1500 m løb (finale) Mohamed Hersi

Tirsdag, 18. juli

10.36 - Længdespring (finale) Daniel Wagner
12.06 - Diskoskast (finale) Kristel Høj Walther

Fredag, 21. juli

19.26 - 200 m løb (indledende) Kasper Filsø
20.13 - 800 m løb (indledende) Mohamed Hersi

Lørdag, 22. juli

10.20 - 5000 m kørestolsrace (indledende) Ebbe Blichfeldt
19.40 - 200 m løb (finale) Kasper Filsø
20.20 - 1500 m løb (finale) Christoffer Vienberg
20.30 - 800 m løb (finale) Mohamed Hersi

Søndag, 23. juli

11.45 - 5000 m (finale) Mohamed Hersi
18.20 - 5000 m kørestolsrace (finale) Ebbe Blichfeldt

Følg med her

Parasport Danmarks eliteatleter på Facebook: www.facebook.com/danmarktilpl

Parasport Danmarks hjemmeside: www.parasport.dk

VM-hjemmesiden: http://www.paraathleticschampionships.com/

© Copyright Dansk Atletik Forbund