Loading...

(DECA Text&Bild)

European Youth Olympic Festival

Ingrid Eckardt nr. 10 i barsk finale

29. juli 2017 · Jeppe Weinreich

Der blev løbet stærkt fra start i lørdagens 1500 meter finale i Györ. Ingrid Eckardt fulgte godt med, men måtte til sidst betale prisen for et hårdt udlæg.

Pigernes finale på 1500 meter ved det europæiske Ungdoms-OL (EYOF) i Györ blev ingen taktisk affære. Fra start blev der lagt særdeles stærkt ud, og Ingrid Eckardt var ikke bange for at følge med. Den 15-årige Sparta-løber placerede sig fint bag ved de forreste og lå til en tid under 4:30,00, men med godt 500 meter igen "knækkede" feltet. Eckardt måtte se sig placeret i den bagerste halvdel, og på den sidste omgang betalte hun for det hårde udgangstempo for til sidst at falde ned på en 10. plads med tiden 4:35,87 min. - godt tre sekunder fra sin PR.

At der blev løbet stærkt, vidner resultatlisten om. Af de første ni satte de otte første personlig rekord.

I 2018 er Györ vært for EM-U18, og her har Ingrid Eckardt igen mulighed for at være med. 

 

1500m

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund