Loading...

EMACS - 9. dag

Henry Andersen snupper guldet i sidste førsøg

05. august 2017 · Jeppe Weinreich

Den 83-årige højdespringer lå til sølv, inden han i tredje forsøg som den eneste klarede 1.24 meter.

Henry Andersen sidder på alle de danske masters-rekorder i højdespring fra 60-80+. På den næstsidste dag af EMACS viste pensionisten fra Skive AM, at han bare er god, da han snuppede guldet i højdespring (80+). Det skete efter en tæt dyst med norske Kjartan Soelvbjerg. Begge klarede 1.20 i andet forsøg, men Henry havde på de foregående højde to nedrivninger mere, hvorfor han var nødt til at klare 1.24 meter. Det gjorde han så i tredje forsøg - som den eneste. Og så er Henry Andersen i øvrigt morfar til Spartas Rikke Andersen, der som eneste danske kvinde det seneste årti har sprunget over 1.80 meter.

Mens Henry havde fem modstandere, var Rosa Pedersen alene om at springe i 85+. Her klarede hun 0.90 meter - 5 cm fra hendes masters-rekord -, og dermed sikrede hun sig sin fjerde titel.

Facit før sidste dag: 22 titler
I kastefemkampen vandt Inge Faldager og verdensrekordholderen Anne Kirstine Jensen hver sin titel i hhv. 65+ og 60+. Det gjorde Mette Overgaard Nielsen ligeledes, og dermed nåede dansk atletik op på 22 titler før søndagens sidste konkurrence: halvmaraton.

Lørdagen bød på flere flotte 800-meter-finaler, og de resulterede ikke i medaljer, men rigtig mange 4. og 5. pladser. Her i K65, hvor Ingerlise Villum Jensen og Grethe Nielsen blev hhv. 4 og 5:


Flere danske rekorder på 4x100 meter i masters-klasserne er vakante, men her blev der lørdag etableret nogle, som andre så kan sigte efter ved de kommende mesterskaber.


Danske medaljer 9. dag
GULD (M80) - Henry Andersen - Højdespring 1.24 meter
GULD (K65) - Inge Faldager - Kastefemkamp 4189 point
GULD (K60) - Anne Kirstine Jensen - Kastefemkamp 4537 point
GULD (K45) - Mette Overgaard Nielsen - Kastefemkamp 3814 point
GULD (K85) - Rosa Pedersen - Højdespring 0.90 meter
BRONZE (K55) - Dorte Ramlow - Kastefemkamp 3559 point
Alle resultater 9. dag

Medaljer 9 dag

© Copyright Dansk Atletik Forbund